Beskrivelse
Flot, hyggeligt og skønt rækkehus i midtbyen
Flot, renoveret og hyggeligt rækkehus i midtbyen
På Ewaldsvej 11 ligger dette skønne rækkehus, som er et halvt dobbelthus, hvilket betyder der er frit til den ene side. Huset er centralt beliggende i Holstebro på en rolig gade med kort afstand til alle byens tilbud.
Indretning:
Dejlig lys entré samt stort og rummeligt bryggers med bl.a. grovvask. Nydeligt køkken fra 2012 i lyse elementer – i åben forbindelse til spiseområde samt sofastue. I stuen er der en karnap som giver et fantastisk lysindfald til rummet. I stueplan er der 2 gode badeværelser med gulvvarme på det ene badeværelse.
På 1. sal er der et skønt soveværelse med en stor skabsvæg. Derudover et godt værelse samt en repos med mulighed for diverse. Der er på 1.salen bygget en kvist på begge tagsider, som giver ekstra plads og rummelighed.
Til huset hører en muret garage med tagpap fra 2020. I garagen er der lavet et godt og isoleret disponibelt rum med opsat luft/luft varmepumpe.
På bagsiden af huset er der en dejlig lukket have, hvor man er helt ugeneret. Der er i tilknytning til haven det skønneste gårdhavemiljø med flisebelægning, træterrasse udgang fra stuen og meget mere!…