Beskrivelse
lejlighed med klassisk herskabelighed midt på Frederiksbjerg
Træd indenfor i denne charmerende lejlighed i en smuk ejendom fra 1911, hvor sjæl og historie møder funktionalitet og de bedste rammer for hverdagen.
Allerede i entréen fornemmer man stemningen, og herefter åbner boligen sig op med en stor hjørnestue, der imponerer med sit caféloft– et sjældent syn, der tilfører rummet en helt særlig karakter. Ved siden af ligger endnu en lys og indbydende stue med karnap og smukt stukloft, som indbyder til både afslapning og selskabelige stunder. Lejligheden rummer tre gode værelser, hvor nuværende ejer har skabt et ekstra rum med en let skillevæg – perfekt til børneværelse, kontor eller gæsteværelse. Køkkenet er velholdt og giver adgang til ejendommens grønne oase: en stor, fælles have med terrasse, hvor der er plads til både afslapning, fællesskab og lange sommerdage i solen. Badeværelset er enkelt og pænt med klinker og en muret bruseniche, som understøtter boligens tidløse udtryk.
Ejendommen er veldrevet med en engageret ejerforening, der sikrer trygge rammer og en sund økonomi.
Her bor du på Frederiksbjerg – et af Aarhus’ mest eftertragtede kvarterer. Stemningen er lokal, levende og hyggelig på én og samme tid. Du finder et væld af caféer, specialbutikker og dagligvareindkøb lige rundt om hjørnet, og hver onsdag og lørdag summer Ingerslevs Boulevard af liv, når torvedagene byder på frisk frugt, grønt og blomster. Byens pulserende midtby, Latinerkvarteret og Aarhus Ø når du på få minutter til fods, og med både skole, daginstitutioner, sportsfaciliteter og grønne åndehuller i nærheden er kvarteret lige så attraktivt for familier som for unge par.
Her får du kort sagt en bolig, der kombinerer historisk charme, velfungerende rammer og en af byens bedste adresser.


