Beskrivelse
Landvilla ved Glumsø med udsigt til marker
Søger du en villa med en stille beliggenhed og udsigt til åbne marker, så bør du kigge nærmere på denne hyggelige bolig nær Glumsø.
Sælger har i 2021 fået installeret et nyt minirensningsanlæg og bundfældningstank – så ingen kedelige udgifter til dette.
Det fine gule hus er pænt vedligeholdt, og har en god planløsning, som fordeler sig på entré/fodelingsgang med adgang til 2 børneværelser i stueplan. Ligeledes er der adgang til et pænt renoveret badeværelse, som har gulvvarme og bruseniche. Videre i stueplan er en rummelig og lys vinkelstue (OBS. Der er cirka 2 meter på laveste sted til underside af loftsbjælker). Hertil findes køkken med god opbevaringsplads, samt praktisk bryggers med vaskefaciliteter og et ekstra gæstetoilet.
1. sal indeholder et praktisk repos, med en herlig udsigt – og som nemt kan indrettes til mulitrum/kontor. Hertil er der soveværelse og et mindre værelse/kontor.
Der er fra husets 1.sal og terrassen en fantastisk udsigt til åbne marker og skov. Der er have på hver side af huset, så du altid kan fange en solstråle eller en skyggeplet.
Huset opvarmes med oliefyr, der er egen vandboring på grunden (som deles med nr. 5) og selvfølgelig er der tilsluttet fibernet, så hjemmearbejdspladsen er sikret.
Fra Glumsø er der direkte togforbindelse til Københavns hovedbanegård, som nås på knapt 45 minutter.
Glumsø er lokalkendt for sin dejlige natur, herunder søen med badestrand, og fantastiske gårute omkring – Det aktive lokalsamfund er også kendt i omegnen, for sine mange tilbud af fritidsaktiviteter, arrangementer osv. Hertil er der også folkeskole til 9. klasse, børnehave, dagpleje, flere gode indkøbsmuligheder, lægehus, bager, apotek, biograf og meget meget mere….