Beskrivelse
Udefra ligner dette rødstenshus i Fredericia til forveksling en ganske traditionel villa fra 1950erne – men indenfor overrasker huset med sin åbne planløsning i ét plan og fantastiske lysindfald fra alle sider. I får 135 flotte boligkvadratmeter og hertil en ligeledes flot kælder med stort badeværelse, bryggers og flere disponible rum. Huset ligger godt tilbagetrukket på en 700 m2 stor grund i det attraktive Fælledvejskvarteret. Der er kort afstand til stranden, et kvarters gang til bymidten (som kan foregå langs vandet) og 700 meter til skole. En virkelig god beliggenhed.Ejendommen præsenterer sig med en nydelig forhave og muret garage. Fra entréen føres I direkte ind i det store, åbne opholdsrum. Først er der alrummet med køkken i ene ende og spisestue i modsatte side. Rummet er belagt med charmerende fliser i changerende farver, og her er både pejseindsats og ovenlysvinduer. Også stuen er en del af rumforløbet, men ligger lige to trin lavere end resten af huset. Samlet set udgør hele rummet en fantastisk ramme i hverdagen, hvor I både kan være sammen og hver for sig. I modsatte ende af huset finder I værelsesafdelingen, der består af to store soveværelser med indbyggede skabe, et mindre kontor/gæsteværelse samt et flisebadeværelse. I kælderen venter yderligere 77 gode kvadratmeter. Pladsen er fordelt på flere disponible rum, et bryggers samt et stort badeværelse med badekar.På husets sydside er der etableret en skøn, overdækket terrasse med udgang fra spisestuen. Ligesom i alrummet er her lavet ovenlys, og her får I et fantastisk uderum, der kan benyttes i al slags vejr. Terrassen omkranses af en høj, stedsegrøn hæk, så I kan være helt ugenerede. Alt i alt en flot og spændende familiebolig med en indretning, der overrasker!…