Beskrivelse
Få en bid af historien i Sundby
Ved færgegården i Sundby ligger der et ganske idyllisk bindingsværkshus. De hvide tavl mellem det sorte bindingsværk giver det helt rigtige udtryk på den bevaringsværdige ejendom, der samtidig har et stråtag med buede kviste. Boligen indeholder tre værelser og to badeværelser, et køkken-alrum og en stue, og ude er der en nem have, der særligt præges af den fantastiske udsigt over Guldborg Sund.En baggrundshistorie bragt ind i nutidenOprindeligt blev denne ejendom opført som krohus til færgegården, og på daværende tidspunkt var bygningen faktisk længere, for der var hestestald i den ene ende. Således kunne bønderne komme med korn til kornfærgerne og få en lille dram, inden de skulle videre, ligesom rejsende lagde vejen ind forbi. Den første færgemand er registreret i år 1512.I det hele taget var dette vejen mellem Lolland og Falster, og det var godserne Fuglsang og Ålholm, der blev beordret af kongen til at etablere færgestedet. Det hedder sig også, at den russiske zar brugte denne overfart, da han besøgte Czarens Hus i Nykøbing Falster. Der findes i øvrigt flere bøger, som nævner dette færgested, hvor huset også bemærkes. Ydermere er der lavet malerier og kongeligt porcelæn, hvorpå huset figurerer. Før den nuværende ejer overtog stedet i 2005, havde det ikke været handlet i omtrent 200 år. Her gennemgik ejendommen en altomfattende renovering, og da stedet er bevaringsværdigt, byggede man hjemmet op indefra og ud, idet ydermurene ikke måtte væltes. Det blev de således først, da nye mure var opført indefra efter optegninger af bindingsværket, således udtrykket tilsvarer det originale. Ydermere er taget skiftet, og så blev grunden hævet cirka 40 centimeter.Hus og have med udsigtDer er nu gulvvarme i hele stueplan, som hovedsageligt er dedikeret til opholdsmiljøet. Her har man nemlig et betragteligt køkken-alrum samt den markante stue, og begge miljøer kendetegnes ved et fortræffeligt lysindfald fra flere verdenshjørner. I øvrigt er der også udsigt fra begge rum med foranderlige udtryk gennem de sprossede vinduer på daglig basis. De to dobbelte terrassedøre skaber en attraktiv forbindelse mellem ude og inde.Endvidere rummer stueplanet et bryggers med egen indgang samt et badeværelse med bruseniche. Fra den store entré leder den svungne trappe til første sal, hvor en møblérbar repos giver adgang til tre værelser samt badeværelset med gulvvarme, hjørnekar og bruseniche. Fra værelserne opnår man et helt nyt perspektiv på omgivelserne. Bemærk i øvrigt, at der er en fin, rød tråd med kun to typer gulve – henholdsvis træ og fliser. Huset byder også på et loftsrum.I haven ledes man straks mod drivhuset, der har en forrygende orientering mod vandet, og dette bliver et yndet opholdssted, hvor sommersæsonen forlænges. Herfra fortaber man sig let i udsigten med den megen båd- og skibstrafik, kapsejlads og øvrige vandsportsaktiviteter, ligesom fuglelivet er rigt. Svanerne har rede lige ved bådebroen, og havørnen er ikke et sjældent syn. Endvidere imponerer solopgangene, men også når aftenen falder på, er synet dragende af byen, der spejler sig i Guldborg Sund.Det bedste fra to verdenerDet er kombinationen mellem by og natur, der gør denne beliggenhed så tiltalende. Selvfølgelig er det i første omgang den kystnære placering, hvor både synet af havet og aktiviteter herved bringer en stor glæde ind i hverdagen. Samtidig er der skov inden for kort rækkevidde, og stier langs kysten frister også til gå- og løberuter.Ydermere bosætter man sig centralt i byen med daginstitution, skole og togstation inden for en radius af to kilometer, og der er tilsvarende kort til butiksområdet med indkøbsmuligheder. Caféer, kulturfaciliteter og nichebutikker i Nykøbing Falster nås på ti minutter i bil.Liebhaver…