Beskrivelse
Spændende villa fra 2022 beliggende i Vindeby
På et lukket vænge i hjertet af Vindeby – få minutters gang fra havnen og vandet – ligger denne stilrene og moderne villa, som forener arkitektonisk elegance med kompromisløs funktionalitet.
Færgegårdsvej 41D er en indflytningsklar étplansvilla fra 2022, opført med blik for både æstetik, komfort og privatliv. Boligen rummer 183 veldisponerede kvadratmeter, hvor planløsningen er opdelt i en børne- og en forældreafdeling – ideelt for den moderne familie, der ønsker både fællesskab og tilbagetrækning. Børneafdelingen byder på tre gode værelser og eget badeværelse, mens forældreafdelingen fremstår som en privat suite med soveværelse, walk-in-closet og eksklusivt badeværelse.
Boligens opholdsrum er et imponerende køkken-alrum og stue i åben forbindelse, hvor store vinduespartier lukker lyset ind og skaber en naturlig kontakt til haven. Her er plads til både hverdagens liv og større sammenkomster, mens den indbyggede alkove danner en intim ramme om afslapning, samtaler og udsigt. Fra både stue og køkken-alrum er der direkte udgang til haven, hvilket forlænger opholdsrummene og understreger den flydende overgang mellem inde og ude.
Ejendommen er beliggende på en 874 m 2 stor grund med en rolig og privat atmosfære – perfekt til udeliv, leg og afslapning. Den lukkede vej og det rolige nærmiljø bidrager til en tryg og eksklusiv stemning, samtidig med at du har Vindebys havnemiljø og vandet 400 meter nede af vejen. I Vindeby finder du ligeså både skov, skole og indkøb indenfor 1 kilometer fra hjemmet, samt hurtig adgang til motorvej.
Der er desuden tænkt langsigtet i både komfort og bæredygtighed. Villaen er udstyret med jordvarme, solceller, back-up batteri og genvindingsanlæg, som sikrer et sundt indeklima, høj energieffektivitet og lave driftsomkostninger.
Færgegårdsvej 41D henvender sig til den kvalitetsbevidste køber, der søger en moderne bolig i rolige omgivelser – tæt på vandet, byen og naturen – uden at gå på kompromis med hverken æstetik eller funktion.


