Beskrivelse
Super god beliggenhed – oprindelig stand.
Åbent hus med tilmeldingskrav 9/8 – klik på billede –
Bedre beliggende rækkehus for børnefamilien kan man ikke forestille sig. Godthåbsparken er kendt langt ud over Albertslunds grænser for sine fantastiske faciliteter. I Falkehusene 68 har man en kæmpestor græsplæne lige udenfor haven. Perfekt til boldspil og pladskrævende leg, og kun 100 meter væk ligger det dejlige stykke natur brillesøen med hyggelige lund fyldt med et rigt fugleliv.
Til de mange gode faciliteter hører en virkelig rummelig bolig på hele 162 etagemeter.
Huset har kun haft 1 ejer og fremtræder stort set i helt oprindelig stand. Her har ikke været lavet en masse gør-det-selv arbejde der ikke altid er lige godt. Huset fremtræder meget “ærligt” for den køber der vil sætte sit eget præg.
Indeh.: Sydvendt stue med udgang til sydvendt terrassehave. Stuen ligger i åben forbindelse til gammelt køkken. Gæstetoilet.
1.sal: 3 rigtigt gode soveværelser, 2 vender mod den sydvendte altan der går i hele husets bredde. Fra de sydvendte værelser har man en virkelig dejlig fri udsigt. 1. sals syd facade er skiftet i 2017. Der er originale pæne skabsvægge med trendy retro look. Badeværelse med brus – trænger til renovering.
Kælder: Kælderen er højloftet og tør og i en klasse så folk der ikke kender Godthåbsparken normalt bliver meget imponerede. Kun fantasien sætter grænser for udnyttelsen. Her er bryggers med fjernvarmeinstallation samt mulighed for bruseplads. Sauna der nemt kan indrettes til godt lille værksted eller ekstra badeværelse. Det meget store alrum kan opdeles i flere rum eller bruges som det er, som et skønt aktivitetsrum for hele familien.
Området: Godthåbsparken er et helt unikt område og rummer så mange gode fællesfaciliteter, at der er vanskeligt at nævne dem alle. Her er bl.a. et stort livredderovervåget svømmebad, derudover er her tennisbaner, masser af gode legepladser, boldbaner, udendørs motionsredskaber og meget andet. Med andre ord et Eldorado for børn og deres forældre. Rekvirer vores store specialbrochure om Godthåbsparken og læs mere om kommunen på www.boialbertslund.dk samt på www.gpnyt.dk. Samtidig ligger G.P. tæt ved Vestskoven og man har bus på Trippendalsvej to minutters gang fra huset….