Beskrivelse
På kanten af Kregme og kirken med den lille næse
Kregme i Frederiksværk er en del af Fjordlandet, som er en fælles betegnelse for de naturskønne områder omkring Roskilde Fjord, Isefjord, Holbæk Fjord og Lammefjorden. Byerne i Fjordlandet gemmer på interessante historier. For eksempel historien om Kregme Kirke, hvis kirketårn ved en fejl blev bygget mod vest og ikke mod øst. Det fik kirken en lille næse for med navnet Kregme, for kregme betyder omvendt på gammeldansk. Sommerhuset på Falkevej ligger ud til Roskilde Fjord på kanten af Kregme med den smukkeste udsigt over fjorden. Det ligger helt rigtigt på grunden med sol på den sydvestvendte terrasse hele dagen. Ja, man kan bade i fjordvandet, 500 meter er der ned til badebroen. Huset er bygget i 1970 og er på 150 m2 med 22 m2 kælder. Stort er det, her er masser af plads til familien med børn og venner på besøg. Grunden er på 1.680 m2 med en kultiveret have, som bortset fra lidt klipperi med en havesaks og en græsslåmaskine stort set passer sig selv. Her er fred og ro og mange haverum. Om det blæser eller ej, er her altid en vindstille krog at hygge sig i. Der er ikke langt til Kregme Station, hvor toget kører til Hillerød den ene vej, Frederiksværk-Hundested den anden. Med Kregme, Frederiksværk, Kikhavn, Liseleje, Asserbo, Tisvilde, Arresø og Kattegat er sommerlandet heroppe en smeltedigel af nogle af de mest populære sommerhusbyer på Sjælland. Der er mange Frederik-stednavne i Danmark. Det er et flittigt kongenavn, derfor er mange stednavne i Danmark afledt af Frederik. Frederiksværk er opkaldt efter Frederik 5. Byen er domineret af kanalen, der forbinder~rresø~med Roskilde Fjord….