Falkevej 7, 3390 Hundested

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Stor og skøn villa med god plads til hele familien

Tag med os til Hundested og se nærmere på denne dejlige og meget rummelige villa, der nu er klar til at byde en ny familie indenfor og skabe de perfekte rammer for et dejligt familieliv i naturskønne omgivelser.Ved ankomst møder I en præsentabel fuldmuret villa med skagensgul facade og hvide vinduesrammer. Villaen er perfekt placeret på grunden, så I kan nyde godt af en stor og solrig terrasse.Villaen er virkelig gennemført med et fantastisk lysindfald, rustikke hvide murstensvægge, spots i loftet og flotte flisegulve. Husets hjerterum er det meget store opholdsrum med køkkenalrum og to stuer i forlængelse af hinanden. Her er der virkelig god plads til at leve alle sine drømme ud og indrette sig med et stort langbord, så der er plads til hele familien – og lidt til. Der er loft til kip i stuerne hvilket giver en helt særlig fornemmelse af lys og rummelighed omkring jer. Køkkenet fremstår i flot stand med hvide skabslåger og træbordplade og der er god plads til at have de små med til madlavningen. Det ene soveværelse ligger separat og er oplagt til forældrene med tilhørende badeværelse, mens de tre andre værelser er placeret samlet – ligeledes med eget badeværelse. Villaen indeholder også entré med god plads til at tage imod jeres gæster samt bryggers med egen indgang og fyrrym. Opvarmningsformen er olie Til ejendommen hører en god dobbeltcarport med tilhørende isoleret værksted.Glæd jer til at træde ud i den skønne have, hvor I kan nyde solen på den helt fantastisk skønne terrasse. Her kan I tilbringe de skønne danske sommerdage og -aftener med grillhygge og afslapning i solen. Haven har en smuk og varieret beplantning og en dejlig plæne, hvor familiens mindste kan lege og spille bold.Beliggenheden er rigtig god, idet villaen er placeret i den nordlige del af Hundested tæt på både skole, daginstitution, idrætsfaciliteter og indkøbsmuligheder. I har desuden under 15 minutters gang til den dejlige badestrand “Trekanten”, så I vil hurtigt kunne komme ned og køle af efter en lang varm arbejdsdag. Der er ideelle muligheder for vandreture i det naturskønne område langs nordkysten fra Skansen, forbi Knud Rasmussens Hus, Spodsbjerg Fyr og til Kikhavn. Her er der uhindret udsigt over Kattegat og det er balsam for krop og sjæl, at vandre to sammen eller med hele familien langs kysten. Endelig ligger Hundested Havn i gåafstand, hvor I vil kunne opleve det hyggelige havnemiljø, Bryghuset, restauranter og mange lokale håndværksbutikker.Så hvis jeres familie sætter pris på naturskønne omgivelser og samtidig vil være tæt på hverdagens fornødenheder, så skal I helt sikkert besøge Falkevej 7.Vil du læse mere om mulighederne i vores kommune, så klik på nedenstående links.Oplev Halsnæs klik her & Vi elsker Halsnæs klik her…

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Falkevej 7, 3390 Hundested3.495.000 kr.15.915 kr/㎡Ejer Udgifter: 3.978 kr/mdrVillaEnergimærke: CStørrelse: 213 ㎡Grund: 1200 ㎡Antal værelser: 6Opført i: 1999