Beskrivelse
Eksklusivt og moderne liebhaveri i naturskønne omgivelser
Kære jer, der drømmer om at kombinere en landlig tilværelse omgivet af enestående natur med liebhaverlivet fra øverste skuffe: 12 km sydvest for Viborg har vi nu en sjældent udbudt landejendom med hele 20,74 ha jord til salg. Her får I mulighed for at overtage en sand arkitektonisk perle i naturskønne omgivelser – et sted, der får enhver til at tabe kæben!Ejendommen omfatter 99.100 m2 fredskov, to beskyttede søer og braklagte arealer fordelt på 20,74 tinglyste ha – ja, med nøglerne til denne ejendom overtager I en drøm af et landsted, hvor livet i harmoni med naturen kan leves i perfekt samspil med et utal af muligheder for bl.a. dyrehold, jagt, forskellige former for erhvervsdrift mv.Foruden den enestående natur, består den helt unikke liebhaverejendom af 249 m2 bolig i forskudte plan, 51 m2 gæstehus, 56 m2 maskinhus, 50 m2 carport og et rummeligt udhus.Alle bygningerne er arkitekttegnede, opført i 2008 i tidløse og gedigne kvalitetsmaterialer.Huset er fuldmuret og har både træ- og klinkegulve, gennemgående pejseindsats, jordvarme- og Genvex-anlæg – alt sammen med fokus på energioptimering, komfort og minimal vedligeholdelse. Boligen rummer hele fem veldisponerede værelser fordelt på forældre- og børneafdeling og øst-vestvendtefællesrum bestående af køkken, spise- og opholdsstue.Alle rum nyder godt af et særligt lysindfald fra skiftende årstider og en fantastisk udsigt til den storslåede natur. Omkring huset er der etableret et solidt haveanlæg med flere solrige terrasser, udendørs pejs mv. Gæstehuset har flere anvendelsesmuligheder og indeholder soveværelse, badeværelse, stort fællesrum og mindre entre. De omkringliggende arealer byder på et rigt dyreliv med fast bestand af rå- og kronvildt;ideelt til jagt, vandreture, ridning, MTB mv.Ejendommen er omgivet af flere større skovområder, og ligger tæt på de unikke hedelandskaber ved Dollerup Bakker og Kongenshus Mindepark. Er I således til store naturoplevelser, vil I kunne glæde jer over særpræget fra istiden, der også er fremtrædende på denne ejendom. Området er desuden meget lokalt forankret, så selvom beliggenheden emmer af landlig idyl, er der ikke langt til skole, idrætsfaciliteter, indkøb mv., ligesom I hurtigt kan køre til flere mellemstore byer.Vi ses på fremvisning


