Beskrivelse
Oplagt at bruge som sommerhus – smagfuldt restaureret med omhu og omtanke
Det lønner sig at yde noget ekstra, og på en rolig, kystnær adresse i Thyborøn kan I høste gevinsten af en helt ekstraordinær indsats. Den smukke ejendom er renoveret med omhu og omtanke, og resultatet er en flydende grænse mellem klassisk stemning og moderne materialer.
Huset er standsmæssigt og beliggenhedsmæssigt helt oplagt at benytte som sommerhus. Men er også velegnet tiludlejningsemne eller blot dit nye hjem. Uanset hvilken vej I vælger, er huset lige til at flytte ind i. Bygningen fra 1939 er prototypen på den ikoniske murermesterstil, som de omfattende opdateringer ikke viger en tomme fra. Hvor det har været muligt, har man endda valgt flotte materialer med rustik tyngde, og eksempelvis mahognivinduer og kobberdetaljer træder umærkeligt ind i det samlede billede. Også de praktiske omstændigheder er sikret med efterisolering samt udskiftning af tag og murværk, så villaens appel hviler på både funktionelle og æstetiske hjørnesten.
Inden døre kan I spore den røde tråd fra kælder til kvist, hvor den overbevisende planløsning sikrer fuld udnyttelse af samtlige 176 boligkvadratmeter. Også her har man ydet en særlig indsats, og den stilrene indretning byder således på et smagfuldt, ensartet materialevalg med gyldne træflader til at bryde det hvide farveskema. Et enkelt værelse befinder sig i stueplan, mens førstesalen byder på yderligere to. Bemærk tagvinduerne og de blotlagte bjælker, og selvom loftet er ført til kip, sikrer diskrete akustikplader en unik og behagelig atmosfære.
I får ligeledes pæne badeværelser på begge etager, mens førstesalens store, lyse familiebadeværelse tilmed har udgang til en tagterrasse. Opholdsrummene ligger i stueplan, hvor det store køkken-alrum placerer sig lige midt i boligen. Det naturlige lysindfald slår tonen an, og via glasdørene flyder lyset frit mellem køkkenet og den tilstødende dobbeltstue.
Som prikken over i’et tilbyder huset nemme, nydelige udeområder. Et lille stenbed med granitskærver pryder mod vejen, og bag huset finder I et lækkert, udfoldet gårdhavemiljø. Meget nemmere bliver det ikke, og med sine mange anvendelige udhuskvadratmeter byder ejendommen også på lidt ekstra overraskelser.
Thyborøn er en spændende fiskerby i udvikling – både i forhold til arbejdspladser og turisme. Udover indkøb, skole, daginstitutioner fra 0-6 år, fritidsaktiviteter, jernbane som offentlig transport m.m. har den især sit hyggelige og dynamiske havnemiljø.
Herudover har Thyborøn en helt unik beliggenhed i storslået natur helt ud til klitrækken og Vesterhavet og samtidig et skønt stykke strandbred ved indsejlingen til Limfjorden, hvor det er trygt at bade og opholde sig med børn.
Thyborøn er i stigende grad blevet en rigtig hyggelig ferieby for både store og små. I får selvfølgelig kort gåafstand til vandet – og det gælder både indsejlingen, fjordsiden og selve Vesterhavet, der tilsammen giver Thyborøn sin helt særlige karakter.
Vi kan kun opfordre jer til at kontakte EDC Lemvig på telefon 96 63 40 00. Så arrangerer vi med glæde en fremvisning af denne spændende villa….