Farrisvej 37, 6580 Vamdrup

Ødis farrisvej 37 1
 
0 0 votes
Global vurdering
0 Anmeldelser
Inline Feedbacks
Vis alle anmeldelser

Beskrivelse

Luksuriøst liebhaveri i sammenspil med naturen

Åbent hus med tilmeldingskrav 22/7 – klik på billede –

VELKOMMEN
Luksuriøs liebhaver landejendom til den kræsne køber der ønsker idyl i naturen kombineret med luksus inventar og autentisk atmosfære med originale detaljer inkorporeret i et lyst og lækkert gennemdesignet hus. Denne ejendom har tidligere været en skole, der nu er omdannet til en luksuriøs villa efter ombygnings- og belysningsplanen, som blev udarbejdet af Bjarnhoff.com i 2010-2011. Det bugtende marklandskab omgiver stedet, som placerer sig kun omtrent seks kilometer fra Vamdrup. Altså har man både den landlige fornemmelse uden at være langt fra by og indkøbsmuligheder.

Boligen er bragt helt op til moderne standarder og udstråler nu en tidløs elegance, hvor kvalitet og komfort er i højsædet. Ingen steder er der gået på kompromis med kvalitet, æstetik eller komfort og funktionalitet. Ejendommen er tilmed godkendt til at drive erhverv og med de mange kvadratmeter byder det på mange muligheder.

LEVERUMMENE
Denne ejendoms leverum udgør naturligt det store køkkenalrum såvel som de to skønne en suite stuer der løber i forlængelse heraf. Fra køkkenalrummet er der direkte udgang til en skøn forhøjet terrasse. I de store leverum er der plads til den store familie og underholde gæster falder naturligt i de skønne stuer.
Den store repos på førstesalen udgør endvidere et ideelt opholdsmiljø mere, etagen emmer af en særlig sjæl og stemning med de synlige hanebånd og loft til kip.
Det er i øvrigt en generel betragtning for førstesalen såvel som stueplanet, at alt er nydeligt og lyst, blandt andet med spots fra italienske Viabizzuno.

KØKKENET
Et godt billede på ejendommens kvalitet ses i det imponerende køkken-alrum, hvor man ikke mindst vil bemærke den slående udsigt over de åbne marker gennem vinduerne og to sæt franske terrassedøre.
De sydafrikanske stenklinker har varme under og bidrager med en rå elegance, der står i flot kontrast til de nordiske, hvide køkkenelementer. Sidstnævnte akkompagneres af tykke Corian-bordplader, en Gaggenau gaskogezone der virkelig kan møde gourmet kokkens krav, en 90 centimeters bred La Germania-ovn fra 2020 samt to Gaggenau-køleskabe.
Videre tilgås de to stuer en suite, som prydes af stukkatur, originale trægulve og egner sig ideelt til spisestue og lounge. Vinkælderen blev renoveret i ’21, hvor den blev indrettet så den udgør den ideelle plads til at holde vin kølig og mørkt opbevaret.

VÆRELSERNE
Stueetagen rummet et skønt soveværelse, der ligeledes vil kunne bruges som gæsteværelse, kontor eller hobbyrum. Etagens badeværelse præsenterer sig i en henførende stil med selvsamme klinker som køkkenet og sanitet fra Philippe Starck i form af toilet og to håndvaske. Hertil kommer de glasafskærmede dobbelt brus med lys, og en flot featurevæg med smallere sten. På praktisk vis er rummet forbundet til et walk-in-closet.
På førstesalen bydes der på fire gode værelser hvor to af disse har walk-in-closets. Det er ligeledes heroppe, at ejendommens andet badeværelse er placeret, hvor glasafskærmning af brusenichen samt et Philippe Starck-toilet går igen fra stueplan.
Indretningen gør at man har mulighed for at indrette sig med en hel etage til børn og teens mens forældrene kan danne en voksen afdeling på stueplan. Skulle man have mindre børn er det stadig muligt at indrette sig nær børnene men med stuen som praktisk fordeling.

UDERUM & FACILITETER
Endelig fuldendes stueplanet af et grovkøkken og et bryggers. Ejendommen råder ydermere over en tilbygning, der for nuværende anvendes til opbevaring samt en garage, i hvilken der i tilknytning til denne findes fyrrum og skur.

Endvidere har man opført et brændeskur i 2018, og samme år er den østvendte træterrasse etableret. Året før kom det nydelige orangeri til, der med sorte rammer bibringer en moderne stil og byder på en forlængelse af sæsonerne da man her kan nyde de tidlige forårsdage samt de køligere efterårsaftener stadig kan nydes udendørs uden at bekymre sig om dug eller aftens kølige timer.
Tilmed har man også bragt den varme glød med ud, som sås i flere rum inden døre, idet man også oplever sandstensbelægning her. På samme tid strækker den 4.097 m2 store grund sig med masser af havemiljø, der inspirerer til flere udnyttelsesmuligheder. Foruden terrasserne ses en klassisk gårdsplads og et godt stykke plæne ledsaget af enkel beplantning. Forcen opleves ikke mindst i det fortrinlige kig over landskabet, som nydes fra alle verdenshjørner.
Netop naturen er absolut også afgørende for kvaliteten af beliggenheden, idet den forherliger friluftslivet markant under eksempelvis mountainbiking og løb. Ruten kan lægges forbi Ødis Sø blot fem kilometer fra adressen, hvor man kan kigge nærmere på fuglelivet eller komme tættere på vandoverfladen på den runde bro.
Der er mulighed for at bade i Jels Søerne, som dukker op under et kvarters bilkørsel væk.
Ødis Bramdrup er desuden en aktiv landsby med blandt andet høstfest, juletræsfest, børnedyrskue, landsbylaug og mere til, der bringer liv ganske tæt på hjemmeadressen. I relation til mere dagligdags funderede behov, vil man sætte pris på, at bussen stopper lige i nærheden, og at der i Vamdrup blot seks kilometer væk findes skole, dagtilbud, indkøb og togstation….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Farrisvej 37, 6580 Vamdrup4.585.000 kr.11.764 kr/㎡Ejer Udgifter: 2.578 kr/mdrVillaEnergimærke: DStørrelse: 391 ㎡Grund: 4097 ㎡Antal værelser: 8Opført i: 1934

0
Vi savner din anmeldelse, håber du bidrager :-)x