Beskrivelse
Villa med unik udsigt over skov og sø samt rigt dyreliv
Denne skønne ejendom byder på en oase af natur og ro, med en enestående udsigt over et fredet område, hvor dyrelivet trives i fuldt flor med besøg af rådyr og fasaner samt omkranset af søer og skov. Beliggende blot en kort afstand fra både Sabro og Tilst og kun 10 km fra Aarhus, får du det bedste fra begge verdener – landlig idyl og byens bekvemmeligheder inden for rækkevidde. Ejendommen, opført i 1970, præsenterer sig yderst velholdt både indvendigt og udvendigt og oser af sjæl og charme kombineret med moderne funktionalitet. Villaen er indflytningsklar, men rummer samtidig potentiale til at blive tilpasset efter dine egne drømme og visioner. Ønsker du et moderne og åbent opholdsmiljø, er der gode muligheder for renovering og ombygning mellem køkken og stue. Indenfor venter en rummelig vinkelstue, med plads til både spise afsnit og sofa afslapning. Fra stuen er der udsigt ud over den velplejede have, der skifter karakter med årstiderne. En stor fordelingsgang byder desuden på tre gode værelser, et nyere badeværelse og toilet samt et lyst og funktionelt køkken, hvor gastronomiske udfoldelser kan kombineres med den unikke udsigt. Yderligere faciliteter inkluderer bryggers, fyrrum, viktualierum samt to disponible rum i den høje kælder. Der er plads til to biler i carporten, og det fuldmurede redskabsrum sørger for opbevaringsplads til diverse værktøj og udstyr. Den frodige have, omkranset af en varieret beplantning af træer og buske, skaber en ugeneret atmosfære, hvor solen kan nydes på en af de to solvendte terrasser. Haven er desuden et paradis for fuglelivet, med blomstrende rododendroner og kirsebærtræ. Og i baghaven er der også plads til børneleg. Indkørslen er belagt med granitsten, der fører frem til huset og carporten, hvor der kan holde 2 biler. Bestil en fremvisning og oplev selv denne unikke udsigt, den frodige have og den skønne beliggenhed mellem Sabro, Tilst og Søften….