Beskrivelse
Skønt sommerhus i dejligt område tæt på fjorden
Kun en ganske kort gåtur fra Roskilde Fjord og under en times kørsel fra København ligger dette skønne og yderst rummelige sommerhus med plads til hele familien, som vi nu har muligheden for, at byde jer indenfor i.Sommerhuset ligger i det dejlige sommerhusområde Ølsted Nordstrand, og der er ikke langt til Ølsted med gode indkøbsmuligheder. Fjorden er kun ca. 400 meter væk og her kan I have kanoen eller kajakken liggende. Området er meget smukt og rig på de skønneste naturoplevelser og det er det optimale sted at finde ro og komme ned i gear. Hvis I vil opleve det pulserende sommerliv, bringer en kort køretur gennem den smukke nordsjællandske natur jer til Liseleje eller Tisvildeleje, hvor I finder mange gode spisesteder og hyggelige sommerbutikker.Sommerhuset fremstår hele vejen igennem meget lyst og indbydende og indretningen byder på entré / bryggers, hele fire gode værelser og et lyst og pænt badeværelse. Herudover har i et nydeligt køkken, der er i åben forbindelse med husets ene stue, hvor brændeovnen spreder varme og hygge til huset. Fra den ene stue er der trappe ned til yderligere en stue, så der er god plads til at samle hele familien og tale om dagens oplevelser ved stranden, mens I planlægger nye eventyr dagen efter.Udenfor er der masser af terrasseplads, idet I har en hyggelig lille overdækket terrasse ved indgangspartiet, et stort terrasseområde mellem sommerhuset og udhuset samt en virkelig skøn vestvendt og solrig terrasse, hvor I kan sidde godt i læ og grille på de skønne danske sommerdage.Der er god plads til fodboldspil og vandleg i den skønne have, som i øvrigt er meget nem at holde. Til ejendommen hører en carport og i øvrigt gode parkeringsforhold.Tilsammen skaber alt dette de helt perfekte rammer, hvor ferier og forlængede weekender kan tilbringes. Lyder dette som noget for jer ? Så kontakt os gerne for en fremvisning af det skønne sommerhus på Fasanstien 8.Vil du læse mere om mulighederne i vores kommune, så klik på nedenstående links.Oplev Halsnæs klik her & Vi elsker Halsnæs klik her…