Beskrivelse
Et fristed fra en travl hverdag i byen
Følelsen af stilhed, skøn natur og afslapning – og alligevel tæt på det hele i Nordsjælland. Her er du i din egen lille oase, omkranset af lukket randbeplantning så du kan være helt dig selv og nyde stilheden. Det perfekte fristed for den lille familie eller bare dig selv .. når du gerne for en stund, vil slippe byens høje puls. Der er så kort afstand til København, at du spontant i hverdagene vil kunne tage frem og tilbage.Yderst charmerende hus, hvor du med det samme får følelsen af sommerhus. Dejligt udemiljø med den overdækkede terrasse, der forlænger stuen og binder huset sammen med gæsteanneks. God opbevaringsplads og mulighed for hobbyværksted i udhuse. Beliggende ved attraktive Over Dråby Strand. Her er du næsten lige kommet over den gamle eller nye bro, og så mærker du straks hvordan skuldrene falder ned… og roen indfinder sig.Der er ganske få minutters gang til den skønne Isefjord, populær for såvel badegæster, sejlads i kajak og fiskeri. Skøn lavvandet badestrand, både til en skøn dukkert eller en aftentur hvor du bare nyder solnedgangen.Over Dråby Strand ligger lige syd for Jægerspris, med et hyggeligt detailhandelsliv, Jægerspris slot og meget mere. Du har også gode handelsmuligheder i Frederikssund lige på den anden side af Roskilde fjord. I hele taget er der gode muligheder for udflugter i de mange naturskønne omgivelser med nationalpark, hyggelige provinsbyer, herregårde, sommerhusområder og ikke mindst den afslappende stemning i landet mellem Roskilde fjord og Isefjorden. Det er en god investering at leje sommerhuse ud, da de første 44.400 kr. er skattefrit. Du kan også få 75 % billig realkreditfinansiering. Der har længe været en trend med stigende efterspørgsel på sommerhuse, og denne sommer ser heller ikke ud til at være nogen undtagelse….