Beskrivelse
Velkommen til en skøn familievilla på Fasanvænget!
Åbent hus med tilmeldingskrav 21/5 – klik på billede –
Her er huset for jer, der søger masser af plads for pengene og et rigtig skønt og godt kvalitetshus bygget i røde mursten i 1961 med en meget vellykket tilbygning fra 2011 – huset er efterfølgende pudset op, så det fremstår nyere og tidssvarende.
Beliggenheden er god på en dejlig og lukket villavej med mange børnefamilier på Dragør Sydstrand, hvor indkøb, bus, vandet, skoler og institutioner er i nærheden.
Hjertet i huset er ubetinget den store stue og køkken/alrum som har et fantastisk lysindfald. Her er udgang til den skønneste træterrasse, hvor solen kan nydes hele dagen. Her er store flotte vinduespartier, så stuen og alrummet er meget lyst og indbydende. Yderligere er her et soveværelse, et godt badeværelse samt entre/bryggers.
1.salen byder på 2 store værelser, et badeværelse samt en stor repos, hvor der er plads til leg, opbevaring, et hjemmekontor eller endda et ekstra soveværelse.
Haven er ugenert og meget nem at holde. Huset ligger helt perfekt på grunden og haven har sol hele dagen.
Vi glæder os til at vise jer huset!…