Beskrivelse
Se lige på de billeder af haven og terrasserne en gang til! Normalt vil vi starte rundturen indenfor, men her er vi altså nødt til at kigge udenfor til en start, hvor I får en usædvanlig hyggelig og indbydende udeoplevelse.Det gør I ikke mindst på den store og fuldstændigt ugenerede gårdhaveterrasse, som er delvist overdækket og desuden byder på en lille dam. Grundet husets helt rigtige placering på jordstykket får I masser af sol her, hvor I kan sidde og nyde eftermiddags- og aftensolen. Morgensolen kan I så nyde på en af de andre terrasser og hyggekroge her er.I den dejlige have kan I gå på opdagelse blandt duftende roser og flotte træer og buske. Her er også troldhassel, cedertræ m.m., og så er her både gyngestativ og græsplæne, så børnene kan få brændt krudtet af.Bevæger vi os indenfor, så bydes I velkommen i en étplansvilla, som er indrettet med entré, gang og gæstetoilet. Desuden bryggers, gang og badeværelse samt hele fire værelser. Alle disse har indbyggede skabe og de to af værelserne har en decideret skabsvæg.Endelig byder boligen på en opholdsafdeling, som består af et veldisponeret køkken i delvis åben forbindelse med en meget stor spise- og opholdsstue, hvor skydedøre åbner op til en rummelig og lys udestue. Med denne kan I forlænge udesæsonen til at vare hele året, så I får jeres behov for lys og D-vitaminer dækket.Integreret i ejendommen er endvidere en rummelig garage, som i dag anvendes som hobbyrum. Den er isoleret og opvarmet og kan derfor bruges hele året rundt.Boligen har både luft-til-luft pumpe og solfangeranlæg, som hjælper til med at holde forbrugsudgifterne nede.Beliggenheden helt for enden af den blinde vej betyder et minimum af trafik og dermed en tryg og rolig hverdag. Det gode stisystem fører blandt andet til skolen, og så får I blot et par minutter at gå til stranden og fjorden….