Beskrivelse
Vi har nu fornøjelsen at byde velkommen til denne villa, der løbende er moderniseret og idag fremstår med ny tilbygning fra 2021. Villaen er beliggende tæt på centrum, den internationale skole (ISB) og grønt område med legeplads. Villaen byder på entre/bryggers, med adgang til køkken-alrum – begge dele fra 2017 og med gulvvarme. Fra køkken-alrummet er der adgang til stor stue med brændeovn, der lægger op til en masse familie hygge. Fra stuen er der udsigt til haven.Der er i 2021 lavet en tilbygning, så boligen rummer hele 175 m2. Her er nyt badeværelse med LED spejl med indbygget højtalere og stor bruseniche med indbygget hylde til shampoo med LED lys. Fra badeværelse er der adgang til soveværelse, med udgang til haven. Den nye tilbygning har desuden gulvvarme. I den anden ende af boligen finder man en havestue på 22 m2 med tilhørende overdækket terrasse. Fra køkken-alrummet er der adgang til større værelse og fordelergang med 2 mindre værelser og tilhørende badeværelse. Det er i denne afdeling, som har egen indgang at det kunne blive en mulighed at udleje to værelser med badeværelse via Airbnb. Der medfølger en garage med automatisk port. Haven er hegnet ind og primært udlagt i græs. Lyder dette som noget for dig? – Så kontakt os på 7533 1477 – vi glæder os til at fremvise dig et dejligt hus tæt på midtbyen!…