Beskrivelse
Nyrenoveret, indflytningsklar og med attraktiv placering
Totalrenoveringen af denne villa er gennemført i løbet af det sidste års tid, og resultatet af anstrengelserne kan nu blive jeres. Materialerne er flot afstemt, og den sydvendte have med udespa er en skøn tilføjelse. Ikke mindst har den gode beliggenhed i Thyborøn dén konsekvens, at huset er velegnet som både helårsbolig og sommerhus.
Man kunne næppe have valgt et bedre tidspunkt at opdatere netop denne ejendom. Den oprindelige etplansvilla blev bygget i 1965, og kigger man nærmere på boligtrends anno 2022, er der mange ligheder at spore. Når boligen derfor er renoveret med moderne materialer, lamelvægge og afdæmpet interiør, er der en rigtig fin overensstemmelse mellem alle husets mindre bestanddele.
Det samlede boligareal er på 135 m², og med åbne rumforløb er arealet er ganske fint udnyttet. Køkken-alrummet og stuen indgår dermed i et sammenhængende opholdsområde, hvor køkkenet ligger let tilbagetrukket i afdelingen. Her er valgt hvidt skabsinventar og rustikke træbordplader, mens stuen desuden byder på gasbrændeovn som supplement til fjernvarmen. Et godt lysindfald gennem de flotte hårdttræsvinduer er kendetegnende for hele afdelingen, som desuden har udgang til terrassen mod syd.
Tre regulære værelser får I, og disse suppleres af et godt, integreret rum med adgang fra haven. Boligen sparer yderligere et par kvadratmeter ved at kombinere entré og bryggers, og som kronen på værket har I et indbydende badeværelse, som selvfølgelig også er helt nyt og ligeledes evner at udviske grænsen mellem moderne og klassisk indretning.
Som et ekstra plus er der lydisolerende døre til værelser og badeværelse, som en fordel når børnene skal sove og man foreksempelvis har gæster ude i stue/alrum.
Med andre ord er det en særdeles spændende bolig, der gemmer sig bag de gule, let spættede murstensfacader på Fasanvej. Udenfor er haven yderligere en god grund til at kigge nærmere på villaen, for udemiljøerne giver noget ekstra til helhedsoplevelsen. Fra vejen præsenterer huset sig meget diskret med flisebelægning både i indkørslen og i forhaven.
Dermed får I et par hyggelige gårdhavemiljøer på øst- og vestsiden af huset, mens også baghaven hører til i den særdeles pasningsnemme kategori. Her er det lille stykke plæne nemlig stort set alt, der skal passes. Til gengæld er den store træterrasse en dejlig sidegevinst – ikke mindst takket være udespaen, der er integreret i udemiljøet.
Thyborøn er en spændende fiskerby i udvikling – både i forhold til arbejdspladser og turisme. Udover indkøb, skole, daginstitutioner fra 0-6 år, fritidsaktiviteter, jernbane som offentlig transport m.m. har den især sit hyggelige og dynamiske havnemiljø.
Herudover har Thyborøn en helt unik beliggenhed i storslået natur helt ud til klitrækken og Vesterhavet og samtidig et skønt stykke strandbred ved indsejlingen til Limfjorden, hvor det er trygt at bade og opholde sig med børn.
Thyborøn er i stigende grad blevet en rigtig hyggelig ferieby for både store og små.
Kontakt EDC Lemvig for en fremvisning på telefon 96 63 40 00….