Beskrivelse
Nyrenoveret pragtvilla i hjertet af den smukke sydfynske natur
Faurshøjvej 39 er vist det, man kalder for en vaskeægte naturperle af en bolig. Med en beliggenhed mellem marker og enge samt få minutter fra både skov og strand, finder I ikke en mere idyllisk placering. Og med kun 3 minutter til Vester Aaby, hvor der både er skole, indkøbsmuligheder og sportshal, er der ikke det der mangler. Når I træder ind af hoveddøren, vil I blive mødt af villaens store, lyse entré og køkken. Med et stort højskab og masser af plads til at lægge både sko, tøj og tasker, har I her rig mulighed for at lande trygt og dejligt i hjemmet efter en lang dag. Køkkenentréen er som resten af boligen nyrenoveret med et smukt, støbt klinkegulv, nymalede vægge og et lækkert lyst træloft. I køkkenet får I den bord- og skabsplads, I har brug for til at kunne lave et dejligt måltid, når I inviterer til madklub med vennerne eller middagsselskab med familien. Ved siden af køkkenet finder I boligens badeværelse med lækre klinker og et indbygget brusebad. Boligen har i alt 3 værelser som kan indrettes lige efter jeres behov. Alle værelserne er store og rummelige og egner sig godt til fra alt til soveværelse til kontor eller hobbyrum. I har derfor rig mulighed for at udfolde jeres indre indretningsarkitekt. Fra værelset kan I fortsætte videre ind I boligens stue. Her er igen rigeligt med plads, og I ville kunne indrette jer med sofa arrangement og hyggekrog. Stuen er dejlig lys og med dens smukke gårdvinduer er der samtidig udsigt til den idylliske have. Fra stuen kan I fortsætte ind i spisestuen som også ligger op af køkkenet. Her er plads til et stort spisebord samt en fin komode. Udover boligens indre kvadratmeter får I samtidig en stor, idyllisk gårdhave med både fliserterrasse, springvand og udsigt til dejlig natur. Her finder I især roen og hyggen, I har brug for efter de lange arbejdsdage.; …