Beskrivelse
Velbygget EBK-Musholm-sommerhus på Sjællands Odde
Glæd jer til at bruge ferierne i dette lækre EBK-Musholm-sommerhus fra 2020 i god kvalitet. På Sjællands Odde er I tæt på stranden i begge retninger, og samtidig vil I elske at bruge tiden på den 1.200 kvadratmeter store matrikel. Det velindrettede sommerhus indeholder to værelser, et åbent opholdsmiljø og et badeværelse.I nordøstlig retning kan I starte morgenen ud med en badetur i solopgangen, mens I også har stranden tæt på mod sydvest, hvor det omvendt er solnedgangen, der fanger opmærksomheden. Det kan også være spændende at besøge Gniben, det yderste punkt på odden. Hvis I får lyst til en dagstur til Aarhus, så er færgehavnen knap halvanden kilometer væk.Der er også alt mulig god grund til at bruge sommerdagene hjemme på adressen, for den store grund er nemlig solrig og samtidig nem at holde, og så er området ganske fredeligt. Det er således let at bruge tiden på afslapning og bare at være, mens den overdækkede terrasse er et perfekt sted at tænde op i grillen. Haven omkranses af grønt, hvilket trækker naturen tæt på.Stilen er sat på nydelig vis allerede udefra, hvor den røde facade får selskab af hvide vinduesrammer. Indenfor skal I starte med at se opholdsmiljøet, der imponerer med loft til kip og store vinduespartier, hvor særligt det i gavlen springer i øjnene. Solstrålerne strømmer således indenfor, ligesom I får et dejligt syn af alt det grønne. Køkkenet er stilrent i hvid, og ydermere har opholdsmiljøet selvfølgelig en terrassedør. De to værelser ligger side om side, og endelig skal I se det lyse badeværelse med bruseniche.Ring og hør nærmere. Vi giver med glæde en fremvisning….