Fensmarkvej 38, 4700 Næstved

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Etplansvilla med god indretning og en charmerende have

Tæt på alle hverdagens behov i Næstved står denne fine villa klar til at slå dørene op for en ny familie. Boligen fordeler sig over tre værelser, et køkken, en stue, en udestue, et badeværelse og et bryggers. Udenfor venter en charmerende have i flere niveauer med terrasser. I får også en carport og en garage til bilen. Velkommen til.Adressen placerer jer under en kilometer fra Susåskolen, daginstitution og indkøbsmuligheder, så hverdagen glider let. Der er heller ikke langt til Herlufsholm Skov og grønne områder, hvor I kan gå ture, eller Vridsløse Skov med shelter og træningsfaciliteter. Området byder ligeledes på flere legepladser.Ejendommen fra 1950 præsenterer sig med en grå facade samt hvide vinduer og døre. I 2019 blev alle gulve slebet, mens der er i 2020 er skiftet hoveddør og anlagt fliser i forhaven. Senest i 2021 er udestuen malet indvendigt. Rundturen indenfor starter i køkkenet, der er opsat med hvide, grebsfrie fronter toppet af en massiv træbordplade. Her får I god plads til forberedelse af madpakker og måltider, og induktionskogepladen hjælper jer godt på vej. Tilstødende ligger stuen, der nemt indrettes med en spisesektion og en sofagruppe, hvor familien samles til hyggelige stunder. Herfra træder I ud i udestuen, hvor I kan betragte de skiftende årstider udenfor takket være vinduespartier hele vejen rundt, og I får et herligt miljø, der forlænger sommeren i begge ender. Dernæst kommer tre gode værelser, et badeværelse med gulvvarme og en muret bruseniche samt et bryggers med egen indgang og plads til vaskefaciliteter. Sommeren tilbringes i den fine have i forskudte niveauer med skønne, solrige terrasser. Lyder det som noget for jer? Ring allerede i dag og hør mere….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Fensmarkvej 38 , 4700 Næstved1.845.000 kr.14.933 kr/㎡Ejer Udgifter: 2.267 kr/mdrVillaEnergimærke: DStørrelse: 119 ㎡Grund: 671 ㎡Antal værelser: 5Opført i: 1950