Beskrivelse
Skøn familievilla i Næstved
Det bliver på Figenvej 121, at jeres næste boligkapitel skal skrives. Her kan I overtage nøglerne til en attraktiv bolig fra 1978, som fordeler sig over 160 rummelige kvadratmeter i ét plan. En skøn og nem have er også en del af pakken, og så bosætter I jer blandt gode naboer, som holder en årlig vejfest. Velkommen til Næstved. Beliggenheden er særdeles børnevenlig grundet nærheden til den lækre natur ved blandt andet Fruens Plantage og Hovedmose Skov. Samtidigt er det en smal sag at få hverdagens praktik til at gå op, da både dagtilbud, indkøb og Kobberbakkeskolen ligger inden for halvanden kilometer. Flere fritidstilbud er at finde i samme afstand, og så skal kysten og Næstved Station også fremhæves. Sidstnævnte sikrer jer gode togforbindelser til resten af landet. Tilbage på matriklen venter en velholdt ejendom, som blandt andet har fået ny varmepumpe i 2023. Bryggerset er fra samme år, og året før kom køkkenet til. Begge er med stilrene elementer fra Vordingborg, og det er muligt at vælte væggen til stuen, hvis I ønsker jer et køkken-alrum til samvær i familien. Selve stuen er rummelig med god plads til selskaber, og som aftenen går på hæld, kan familien fortrække til de fire værelser. I får også et badeværelse med kar og brus, og dette er udstyret med gulvvarme. Det samme er entréen og tilbygningen, og stuen har fine trægulve. Fra stuen tilgås den store terrasse, og få trin leder til haven og endnu en terrasse, som er overdækket. Haven er nem at holde med plads til børnenes leg, og der er carport samt en indkørsel med fin plads på grunden. Lyder det som noget for jer? Book en fremvisning allerede i dag….