Beskrivelse
Landsbyejendom med udsigt til dalstrøget ved Hundstrup Å
Åbent hus med tilmeldingskrav 25/5 – klik på billede –
Velkommen til Filippavej 80, en idyllisk beliggende stråtækt ejendom fra 1822, der tilbyder fred og harmoni i landsbyen Hundstrup. Den charmerende ejendom ligger i naturskønne omgivelser i kort afstand fra godset Flintholms skove og med kun 25 minutters kørsel til både Svendborg og Faaborg.
Boligen, der er i ét plan og på 215 m2, er velvedligeholdt, indflytningsklar og perfekt til den naturglade familie eller livsnyderen, og den står i dag som en bolig med masser af karakter.
Boligen byder på entré, opholds- og spisestue med brændeovn, HTH-køkken, tre rummelige værelser, to badeværelser og en stor tv-stue. Herudover er der bryggers og fadebur. Begge badeværelser og tv-stuen er med gulvvarme. Der er desuden fin adgang til loftet med god plads til opbevaring. Huset har energimærke B med en effektiv luft-til-vand varmepumpe, som sikrer høj komfort og økonomisk, miljøvenlig opvarmning.
Den gamle have med mange frugtbuske og -træer giver rige muligheder for udendørsaktiviteter. Her finder man også garage, værksted og opbevaringsplads, der byder på fin plads til selv den mest ihærdige gør-det-selv entusiast. Fra den hyggelige pavillon kan man nyde udsigten over de åbne marker og naboens fredelige heste eller tage sig en velfortjent afslapper på en varm sommerdag.
Dette er en bolig, der kombinerer den rustikke charme fra det 19. århundrede med moderne bekvemmeligheder. Grib muligheden for at skabe din egen oase lidt væk fra hverdagens stress og jag. Kontakt os gerne for at høre mere….