Beskrivelse
Uden tvivl et rigtig godt forældrekøb! Denne lejlighed ligger i en flot og nyere ejendom fra 2009 med elevator og er beliggende super centralt i Aarhus midtby. Her bor du tæt på den nye bydel Ceresbyen, som byder på mange attraktive områder, som Botanisk Have, Den Gamle By, Brabrandstien og ikke mindst Aarhus Å. Uanset om du er til byens pulserende liv eller grønne omgivelser, så er denne beliggenhed altså helt perfekt for dig. Lejligheden er delevenlig med to gode værelser og stort køkken/alrum og stue ud i ét. Værelserne er nemme at indrette og hele lejligheden er i det hele taget indbegrebet af moderne komfort. Inventaret i både køkken og badeværelse er opført i et flot og stilrent design. Badeværelset er rigtig godt indrettet og byder på vaskesøjle og separat bruseniche. Køkkenet har god skabsplads og her er der også installeret opvaskemaskine. Den vestvendte altan er der adgang til fra et af værelserne.Lejligheden er et oplagt forældrekøb, da lejlighedens planløsning gør at to studerende, får hver deres værelse og samtidig har et stort fælles køkken/alrum og stue. Planløsningen er dog også perfekt for det unge par eller enlige, der vil bo godt. Her kan man med fordel kunne nedtage skillevæggen mellem køkken/alrum og det ene værelse, for derved at få en meget stor stue i åben forbindelse med køkkenet. I midten af karréen er der en stor, hyggelig have og i kælderen er der et pulterrum til lejligheden. Har man bil er der tillige mulighed for leje af parkeringsplads i kælderen….