Beskrivelse
I skal ikke lade jer narre ved første øjekast. Husets gulmurede facade og den klassiske vinkling er nemlig fra 1962, men det indre på Finlandsgade 17 står fuldstændigt skarpt og moderne – og tilmed i et roligt område, der er perfekt til familien. Velkommen til!Ét plan og 148 kvm fuld af lys og charme. Boligen tilbyder jer en stor entré, tre gode værelser (med mulighed for et fjerde), to badeværelser og et køkken i åben forbindelse med stuen. Alt sammen er bare i orden: gulvene, akustiklofterne, lysindfaldet, særligt fra de flotte terrassedøre, og pejsen, der sørger for atmosfære, varme og hygge. Det her er et hjem, I lige så let kan indrette og gøre til jeres eget, og det er et hjem, hvor det stramme, sirlige udtryk går hånd i hånd med det rå og upolerede – se bare køkkenet, der står i hvide flader med integrerede greb og hårde hvidevarer samt vinkøleskab, som sættes i kontrast til murstensvæggen.Det er et hjem, der skal opleves. På en fremvisning skal I også ud i haven, som er lige så ugeneret, som den er nem og overskuelig. Der er nemlig højt hegn om det hele med dejlige terrasser, græsplæne og hertil et skur og indbygget brændely. Herude er der mange middage i det fri i vente, ligesom leg, frilæsning og alt derimellem kan udfolde sig i trygge rammer.De trygge rammer venter jer også i nærmiljøet. Her er ganske fredeligt, og så er der kort afstand til både skole og børnehave. I kan faktisk cykle til det hele, ligesom Lilleheden St. bare er 400 meter herfra, hvis I vil endnu nemmere og hurtigere rundt – på den måde er Hjørring bare 20 minutter væk. Supermarkederne er nærved, og Folkeparken og de hyggelige skovarealer er lige rundt om hjørnet, og som kronen på værket kan I nå Hirtshals hyggelige centrum og videre havnestemningen på under ti minutter.Alt i alt det idéelle hjem for familien, der ønsker et moderne hjem, en nem og god have og en beliggenhed, hvor der både er trygt og let adgang til byen og hverdagen….