Beskrivelse
3 værelses lejlighed med attraktiv beliggenhed
Denne attraktive lejlighed er beliggende tæt på indkøbsmuligheder, skov og med kort afstand til centrum. Lejligheden har en rigtig god udnyttelse af sine 84 kvadratmeter. De 84 kvadratmeter er fordelt på en entré, to værelser, stue, køkken og badeværelse. Endvidere hører der egen altan og kælderrum til lejligheden, samt fælles vaskerum, cykelkælder, gode parkeringsforhold og pæne fællesarealer. Foreningen er god og der er styr på tingene. Når man kommer ind i lejligheden bliver man mødt af en rummelig fordelingsgang/entré. Der er flotte, gennemgående gulve i både entré, stue og værelser og de store vinduer, som går igennem alle rum i hele lejligheden, giver lejligheden et flot, lyst indtryk kombineret med lyse vægge og en god loftshøjde. Køkkenet har en god størrelse og har godt med skabsplads til al køkkengrejet. Stuen er stor med god plads til både et spisebord og sofaarrangement. Desuden er der her adgang til den rummelige altan med den dejligste udsigt, hvor der både er plads til et bordarrangement og grill. Soveværelset er indrettet med skabe og der er god plads til en dobbeltseng. Værelset, som i dag bruges som kontor, er desuden af en god størrelse. Badeværelset har bruseniche og og mulighed for vaskesøjle samt mindre skabsarrangement.


