Beskrivelse
Indflytningsklar lejl. med altan i gåafstand til metro og CBS
Åbent hus med tilmeldingskrav 29/9 – klik på billede – Området: Krystalgården er beliggende centralt på Frederiksberg med kort afstand til Frederiksberg Have, Fasanvej Metro, Frederiksberg Centret, indkøbsmuligheder og meget mere.Ejendommen: Lejligheden er beliggende i en præmieret ejendom med stor og velfungerende ejerforening med fællesvaskeri, brugsret til privat kælderrum og fantastiske parkeringsmuligheder (enten i gård eller p-kælder (mod betaling)). Der hører ligeledes et fælles barnevognsrum til opgangen. Grønne fællesarealer med boldbane, legeplads og hundeluftergård. Alle moderne faciliteter såsom elevator med niveaufri adgang, videodørtelefoner med automatisk døråbner samt videoovervågning i opgang og p-kælder. Se mere på www.krystalgaarden.dk Lejlighed: Boligen fremstår i nydelig og indflytningsklar stand med fleksibel planløsning. Rummelig entré med god skabsplads. Herfra har man adgang til alle boligens rum. Lejlighedens hjerte er den store kombinerede spise- og opholdsstue med udgang til brugbar altan. I stuen har man lavet en fin glasløsning, der giver mulighed for et kontor eller børneværelse. Løsningen kan let afmonteres, og man kan også lave et regulært værelse ved at føre væggen hele vejen igennem, hvis man skal bruge lejligheden til delebrug. Herudover forefindes stort soveværelse med plads til dobbeltseng og kommode. Fra soveværelset har man direkte adgang til walk-in closet. Endvidere stort badeværelse med brusekabine og topbetjent vaskemaskine.Når du køber en bolig gennem EDC, har du mulighed for at få en gratis flytteforsikring. Ønsker du denne, skal du sende en mail med “Ja tak” til flytteforsikring@gjensidige.dk …