Beskrivelse
Unik altan og atmosfære – midt i Willemoeskvarteret
Åbent hus med tilmeldingskrav 31/7 – klik på billede – En af Østerbros bedste boliger med altanBeliggenhed, stand, lysindfald og den store altan er i toppen af skalaen. Lejligheden har en helt eminent planløsning sammenlignet med mange andre boliger. Både den store altan såvel som det åbne køkkenalrum, og det rummelige soveværelse, gør den anvendelig som en endnu større lejlighed. Altanen er sydvestvendt og større end altaner normalt er – dvs. det er nærmest endnu et værelse, både vinter og sommer, da den kan bruges til alt fra solbadning, middagsselskab eller fx til plantekasser. De smukke blåregn og klatreplanter giver dig en fantastisk, grøn oase og udsigt. Køkkenet ligger i direkte forlængelse af altanen – og giver dermed let adgang til mad og vand. Planløsningen er optimalt fordelt med et stort soveværelse/stue samt separat toilet og badeværelse med bruseafsnit – en eftertragtet detalje i en Københavnerlejlighed. Der er højt til loftet, hvilket sammen med den åbne planløsning, giver luft og rummelighed. Køkkenet er velholdt og meget stilrent holdt og sågar med opvaskemaskine og lille spiseplads samt mange skabe Charmerende atmosfære med stuk, plankegulve og paneler, foruden at lejligheden er ganske velholdt og med termovinduer.Flot Østerbroejendom fra 1900 med fjernvarme og dørtelefon. Ejerforeningen er meget veldrevet med hjemmeside, grundfond, flotte opgange og man har fået renoveret kælderen, lavet omfangsdræn samt istandsat facader. Desuden hyggeligt og meget velordnet gårdanlæg, hvor der er plads til både børn og voksne. Gårdanlægget er nyanlagt i 2016 af blandt andre foreningens grundfond. Brugsret til loftrum, tørreloft og cykelparkering i både kælder og port.Her kommer du til at bo yderst attraktivt i Willemoeskvarteret på indre Østerbro med cafe og handelslivet på Ndr. Frihavnsgade og Østerbrogade lige i nærheden. Desuden tæt ved Søerne, Fælledparken, Kastellet og Langelinie. Perfekt adgang til offentlig transport (bus og S-tog) og også metroen. På cykel har man kun 5-10 min. til Kbh. K, Nordhavn eller Strandparken ved Svanemøllen. Vel nok, og uden overdrivelse, Østerbros mest attraktive 2Ver med stor terrasse / altan og en fantastisk beliggenhed midt i Willemoeskvarteret – Østerbros smørhul – bedre bliver det ikke.Når du køber en bolig gennem EDC, har du mulighed for at få en gratis flytteforsikring. Ønsker du denne, skal du sende en mail med “Ja tak” til flytteforsikring@gjensidige.dk …