Fiskergårdsvej 20, 4000 Roskilde

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

VELDISPONERET ETPLANSVILLA PÅ LUKKET VEJ MED GOD HAVE

Nu udbyder vi denne etplansvilla fra 1973, der med sin børnevenlige placering på en lukket vej vil være et oplagt hjem for familien. I får her en lys og velholdt bolig, der fungerer fra dag et, og det vil således være nemt at flytte ind og komme i gang med hverdagen.Træd indenfor i entréen, der byder velkommen på bedste vis. Her er der adgang til et gæstetoilet på højre hånd, mens arealet også glider ubemærket over i en fordelingsgang, hvorfra I kan besøge fire værelser med skabsplads samt et dejligt badeværelse med bruseniche og badekar. Boligens køkken præsenterer sig tidløst og funktionelt med masser af opbevaring, og alle hårde hvidevarer er installeret, inklusiv en opvaskemaskine. Da rummet har en god størrelse, kan I etablere en spiseplads med kig til stuen gennem en åbning, der forbinder de to afdelinger. I stuen er atmosfæren let og indbydende med en brændeovn og store vinduespartier, der sikrer et behageligt lysindfald; her kan I træde direkte ud på en vestvendt terrasse med eftermiddags- og aftensol. Planløsningen afrundes af et bryggers med vaskesøjle og egen indgang fra carporten. Den lukkede have skaber nogle gode forudsætninger for jeres udeliv, og da arealet er overkommeligt at vedligeholde, kan I bruge tiden på terrassen, der bliver et skønt uderum i sommerhalvåret. Der er plads til både havemøblerne og grillen, så de private omgivelser kan nydes over et lækkert måltid, og børnene får rigeligt plads til forskellige lege på græsplænen. På grunden er der endvidere opført to skure og en carport, så bilen kan holde i læ for vejr og vind. Gundsømagle har en smuk placering med nærhed til naturen. Fra ejendommen kan I f.eks. besøge Ørebjerget, der ligger nord for byen i nærheden af Gulddysse mountainbikespor. Ikke nok med, at I vil bo tæt på naturskønne omgivelser, I vil også nemt kunne dække hverdagens behov for skole, børnepasning og indkøb. Med cykelsti langs Sognevej får I en tryg rute til Margretheskolen, og i princippet kan indkøbene klares på gåben, da supermarkedet ikke er mere end 300 meter væk. I vil ligeledes være i gåafstand til grønne områder såsom byens fodboldbaner, og børnene kan se frem til en spændende legeplads. Beliggenheden er altså ideel for familien, der her vil bo trygt og godt, og desuden har I blot et kvarter i bil til Roskilde centrum, så et større bymiljø også er inden for rækkevidde. Kontakt os gerne for en fremvisning….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Fiskergårdsvej 20, 4000 Roskilde3.195.000 kr.22.265 kr/㎡Ejer Udgifter: 3.023 kr/mdrVillaEnergimærke: A2010Størrelse: 138 ㎡Grund: 874 ㎡Antal værelser: 5Opført i: 1973