Beskrivelse
Sjælden udbudt og total istandsat palæejendom med energimærke B og panoramaudsigt over det Sydfynske Øhav!
En af Dyreborg´s mest markante ejendomme, beliggende i Fiskervænget, udbydes nu til salg.Dette er uden sammenligning én af områdets absolut mest eksklusive ejendomme – og måske den mest efterspurgte adresse. Villaen blev i år 1923 opført med sin enestående arkitektur og troner stadig stolt frem på vænget – og er igennem de senere år blevet total ombygget af nuværende ejer, med en sjælden detalje grad, som giver gåsehud til selv den mest garvede mægler! Der er tale om et “nyt hus, i gamle klæder”. Det æstetisk smukke ydre, går igen indvendigt. Karakteristisk for ejendommen er de smukke Bøjsø vinduer og døre, store, højloftede rum, snedkerlavede paneler, Dinesen plankegulve, snedkerkøkken, antikke teglfliser på store dele af huset og TONI Copenhagen armaturer i hele ejendommen – her er så mange fede detaljer, at det umuligt kan beskrives i en kortfattet tekst. Alt i sammenspil skaber et unikum af en liebhaverbolig og et indbydende hjem, som de fleste kun får lov at drømme om.Dyreborg er et yderst populært og eftertragtet område, som ligger 7 km fra Faaborg by. Byen er kendt af de fleste for det hyggelige miljø i fiskerlejet og i den hyggelige gamle fiskerhavn. Området besøges meget af lystsejlere og naturelskere. Dyreborgskovene, som ligger i få minutters gåafstand fra ejendommen, har mange vandrestier. Desuden er der mulighed for vandreture langs strandkanten og til den dejlige offentlige badestrand. Dyreborg ligger 5 min. fra Faaborg by. Med alt den købstadscharme der findes i Faaborgs gamle stræder og alle dens butikker, er det fuldt forståeligt, at byen egner sig perfekt til enestående oplevelser med hele familien. I Faaborg har man også rig mulighed for, at opleve det hyggelige havnemiljøet, det velbesøgte havnebad, naturskønne gåture langs strandpromenaden “Langelinie” og den charmerende indre by med de gamle stræder, som byder på bl.a. cafebesøg, diverse indkøbsmuligheder/butikker og restauranter. Området giver derfor rig mulighed for, at kombinere bylivet, med det gode liv i Dyreborg.Indvendigt byder ejendommen på rummeligt køkken-alrum, med massivt snedkerkøkken, marmorbordplade og åben forbindelse til spisestue. Her er dejlig udsigt til vandet, brændeovn, udgang til terrasse, højt til loftet og de gennemgående flotte Dinesen plankegulv med gulvvarme, skaber et fantastisk leverum. Endvidere findes gennemgangsrum med specieldesignet trappe til næste etage. Dette rum kan bruges til kontor eller legeværelse til ungerne og her findes depotrum under trappen til opbevaring. Til sidst kan nævnes soveværelse med indbygget snedkerskabe, samme smukke gulve og rummeligt badeværelse med de smukke armaturer og de antikke teglfliser på gulvet med varme, samt specielt designet trappe til underetagen.På toppen findes stor vinkelstue med loft i kip, synlige bjælker, Dinesen plankegulv, flere store kvistpartier, som giver en særligt lys og en ubeskrivelig smuk udsigt, med vandet, skoven, havnen og øerne i et 180 graders billede. Endvidere endnu et badeværelse, med samme stil som nedenstående, ligeledes med gulvvarme.Underetagen, som er godkendt til bolig, har egen indgang. Teglfliserne kører igen, ligeledes med varme. Det samme gør de smukke armaturer i badeværelse/toilet. Her er indbygget garage, som kan laves til ekstra bolig. Endvidere findes vaskerum/bryggers, to store værelser og fyrrum med installationerne til den nye luft til vand varmepumpe, samt genvindingsanlægget.Udvendigt byder ejendommen på et dejligt og solrigt terrassemiljø, nem have, stort garageanlæg/værksted på godt 50 m2, som er isoleret og med ladestander til el bil. Vi glæder os meget til at byde Jer velkommen og vise denne fantastiske bolig, i skønne Dyreborg….