Beskrivelse
Landlig idyl for hestemennesker.
Kun 5km syd for Bogense, i rolige og naturskønne omgivelser, finder man denne dejlige hesteejendom med ridebane, stor roundpen, samt to nybyggede læskure.
Ejendommen fremstår indflytningsklar, og der er masser af plads både i boligen og udhusbygningerne. Alt indrammes af nyanlagte hestefolde og ridebane, der naturligvis er placeret bag ejendommen. Her er fred, ro og idyl for både heste og mennesker.
Selve boligen er velindrettet og flot istandsat i 2021. Den indeholder hyggelig opholdsstue med spiseplads, stort spisekøkken fra 2014, badeværelse fra 2012 med gulvvarme, væghængt toilet og stor bruseniche, samt to disponible rum. Der er et stort lyst forældresoveværelse med flere vinduer samt et walk-in closet skjult bag en falsk væg. Derud over er der 3 gode værelser alle med udsigt ud til hestefoldene.
Udbygningerne som danner det skønne gårdmiljø, består af en hyggelig staldbygning med 5 nyere hestebokse – alle med vinduer, opført i solidt tømmer, tre striglepladser, sadel- og foderrum med kodelås på døren samt elektrisk rulleport ud til foldene. Lige udenfor stalden er der bygget en stor overdækket plads til at opbevare hø og med mulighed for flere striglepladser. Der er garage og en stor lade med gode adgangsforhold og højt til loftet. I den østlige ende af grunden ligger en maskinhal på 295 kvm som blev opført i 1993, hvorefter der blev sat ny rulleport i i 2021.
Ejendommen opvarmes med en nyinstalleret luft til vand varmepumpe, er tilsluttet offentlig kloak og forsynes med vandværksvand. Lynhurtigt fibernet fra Energi Fyn.
Alt i alt en rigtig spændende ejendom med mulighed for at have 5 heste, og eventuelt mulighed for udlejning af bokse og fold.
Nuværende ejer har to heste og god indtægt på udlejning af øvrige bokse.
Ring til EDC Bogense for aftale om fremvisning tlf. 64811913. Vi viser frem alle ugens dage….