Beskrivelse
Velkommen til velholdt ejendom på landet.
Åbent hus med tilmeldingskrav 30/9 – klik på billede –
En dejlig velholdt ejendom med næsten 2 hektar jord, hvor der er rig mulighed for at nydelivet på landet og få plads til den pladskrævende hobby, mindre dyrehold og hvor børnene kan boltre sig i de skønne omgivelser. Ejendommen er beliggende i Nr. Vium sydøst for Videbæk og vest for Kibæk og skolebussen kører lige fra døren.Boligen fremstår lys og velholdt og består af solidt rødstensstuehus opført i 1964 på 150 m2 i ét plan og med god indretning. Huset opvarmes med træpillefyr fra 2017 og der er indlagt byvand. Gode udbygninger bestående af godt og reelt maskinhus på 360 m2 med stålspær og betongulv samt rødstenslænge hvor der er indrettet stor gildesal der kan opvarmes, garage, fyrrum og stald til hobbydyr.
Den næsten 2 hektar store grund er udnyttet på naturens vilkår med bl.a. småskove, vildtvoksende naturområde, hestefold, flere små haver og legeplads. En veludnyttet og hyggelig ejendom for den aktive familie der ønsker at bo på landet. Der er rig mulighed for at løbe ind i fasaner, harer og rådyr – eller tårnfalken der også har til huse på Fjelstrupvej 16. Naturen har fået plads til at blomstre og udfolde sig med frugttræer, mirabeller og syrener, hvor der er lavet stier der fører dig rundt imellem engblomster, spiselige blomster og den lille sø i haven. Den vilde have er let at passe og giver insekter, pindsvin og fugle gode levesteder. Der er kun 15 km til Herning Messecenter og dermed motorvejen med mulighed for at ramme Holstebro, Silkeborg, Brande indenfor 45 min.
Stuehuset indeholder: Bryggers med klinkegulv, god skabs- og bordplads samt plads til vaskemaskine og tørretumbler. Spisekøkken med lyse fyldningselementer og nyt laminat gulv med gulvvarme. Alrum med trægulv og dør til sydvendt terrasse med læ fra vest. Stor spisestue med plads til både gæster og hyggestunder. Fra alrummet er der adgang til værelsesafdeling med fordelingsgang, med tre gode værelser, spisekammer og badeværelse med lyse klinker, bruseniche og gulvvarme. Ligeledes fra alrummet er der adgang til kontor med skabe og en fantastisk udsigt over marken….