Beskrivelse
Stor ejendom klos op ad skov og strandeng på Hesterør Odde
Omkranset af kystnær natur og frodig skov på sydspidsen af Mors ligger denne imponerende ejendom. Her er tale om en velgjort og charmerende bolig med tilhørende gode udbygninger og spændende tilføjelser såsom sauna og gæstehus. Alt er løbende renoveret og vedligeholdt, og der er plads til alskens formål inde som ude. Frem for alt får man fornøjelsen af de naturskønne omgivelser og den betagende udsigt over fjorden og de omkringliggende søer. Foruden den primære beboelse er der en særskilt lejlighed i stuehuset.Naturen på oddenMed bopæl på det allersydligste af Mors drager man fordel af en ugeneret beliggenhed i et enestående kystlandskab ud til Limfjorden. Hesterør Odde er præget af langstrakte strandenge med vilde vandfugle og græssende Galloway Kvæg, og omkring bebyggelsen er der en mangfoldig skov med lysninger og vandrestier. Gennem skoven løber også Kystruten, som er en populær vandrerute, der strækker sig hele vejen rundt om øen. Dernæst medfølger en 600 meter privat strandlinje, som er særdeles børnevenlig med lavt vand og sandbund. I udkanten af skoven er der også en shelter, og endelig er nærområdet præget af økologiske landbrug og imødekommende naboer. Den nordlige del af Mors er i højere grad kendetegnet af skrænter af moler, og særligt den velkendte molerklint Hanklit er et oplagt udflugtsmål. Derudover er det muligt at finde fossiler i moleret, og sæler frekventerer også ofte på Mors kyst. Blot et kvarters kørsel er der til alle byens bekvemmeligheder i den gamle købstad Nykøbing Mors, og ligeledes er der ganske få kilometer til nærmeste dagligvarebutik, ligesom flere gode skoler er til rådighed på øen.Landejendom med karakterEjendommen er placeret i skovbrynet i læ af de høje træer, og her bidrager søerne også til den stemningsfulde atmosfære i kombination med skovbevoksningen. Straks bemærkes den imposante ejendom, som er præget af sjæl med forskellige udtryksformer i både facader og tagtyper. Huset er tilkoblet både jordvarme, solcelleanlæg og solfanger samt nedsivningsanlæg, og der er også en ladestander til elbilen. Idyllen forstærkes af den blomstrende have med de mange solrige kroge, der omgiver bygningerne. Inden døre venter en lys bolig, som er spækket med unikke, originale detaljer og solide materialer. Stuehusets to etager er allokeret til et køkken-alrum, fem værelser og et indbydende badeværelse i Bauhaus stil med fritstående kar, og fra det ene soveværelse på førstesalen er der dør til en balkon med morgensol, hvor udsigten over landskabet tillige kommer til sin fulde ret. Den øvrige længe hænger sammen med stuehuset og rummer yderligere en boligenhed, der består af et værelse, et badeværelse, et køkken, en stue og et bryggers. For enden af bygningen er der et værksted med to dobbelte porte. Endelig er der et drivhus, en stor staklade og to mindre udhuse i træ med sedumtag. Heraf er det ene udhus indrettet med overdækket terrasse og sauna, mens det andet er et lille gæstehus, der ligger helt for sig selv i skovbrynet ud til fjorden.Liebhaver…