Beskrivelse
Yderst velindrettet villa med 4 værelser og 2 badeværelser
Fjordparken har en virkelig god beliggenhed, idet der er kort afstand til den populære Bollersti, hvor en cykel- eller gåtur fører langs Horsens Fjord ud til Boller Slot i den ene retning, mens Horsens Midtby er 10 min væk på cykel i den modsatte retning. Hele kvarteret er forbundet af stier, så turen til naboer, børnehave/vuggestue og Højvangsskolen kan foregå i tryghed.
Villaen er opført af den anerkendte bygmester Finn Mortensen, og boligen er løbende vedligeholdt og moderniseret og fremstår rigtig flot og indflytningsklar. Vinduerne er skiftet i 2020 til vedligeholdelsesfri Rationel træ/alu, begge badeværelser er ombygget i 2021 med ny gulvvarme, og der er installeret fjernvarmeanlæg.
Med til villaen hører en stor sydvestvendt terrasse med 100 m² lukket gårdhave, hvor solen kan nydes privat og ugeneret hele året rundt, og hvor de gode danske sommeraftener kan nydes med grillen tændt. Haven er anlagt med græs og har en god størrelse. Der er plads til boldspil og leg samtidig med, at den er nem at holde.
Boligen indeholder; fint bryggers med fjernvarmeanlæg. Fra bryggers er der adgang til husets hjerte, det pæne og lyse køkken-alrum, hvorfra der er adgang til børneafdeling med værelser og flot badeværelse. Fra køkken alrum er der desuden adgang til endnu et værelse og til den hyggelige opholdsstue. Fra stuen er der adgang til præsentabel entre og til voksenafdelingen bestående af soveværelse med eget tilhørende badeværelse.
Fra både køkken er der udgang til terrasse/gårdhave, hvor de gode sommeraftener kan nydes i fred og ro med grillen tændt. Fra stuen er der udgang til katte voliere.
En virkelig dejlig og velindrettet villa på en helt fantastisk beliggenhed….