Fjordvænget 19, 8832 Skals

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Unik og arkitekttegnet 60ér villa med fjordudsigt og rigtig mange muligheder

Attraktivt og højt beliggende på rolig villavej med en fantastisk udsigt over fjorden. Villaen er beliggende i Skals, som i 2021 blev kåret som årets landsby i Region Midtjylland. En meget aktiv by, der byder på alt, hvad en børnefamilie kan efterspørge. Her er alt fra gode indkøbsmuligheder til skole (0-9 klasse), sports-/ og svømmehal, minigolf, dyrelæge og for ej at forglemme de smukke og rekreative områder, som omkranser Skals med bl.a. Hjarbæk Fjord, Himmerlandsstien m.v.Villaen er fra 1969 med tilbygning til stuen i 1971 og byder i dag på 266 etagemeter fordelt med 184 m2 beboelse i ét plan og 82 m2 god og anvendelig kælder. Villaen opvarmes med fjernvarme og fremstår med flere originale detaljer, faste indbyggede skabe og er bl.a. løbende vedligeholdt/moderniseret med nyere køkken og bad. En villa med masser af muligheder for bl.a. også at sætte dit eget personlige præg. Du bydes velkommen indenfor i entré/vindfang, der giver adgang til fordelergang, der forgrener sig til underetagen, gæstetoilet, et værelse eller måske kontor og ét af husets hjerterum: lys og indbydende spisestue med direkte adgang til stuen, som byder på et fantastisk lysindfald fra de store vinduespartier.Fra de store vinduespartier ses også en uforstyrret og fantastisk udsigt over området og fjorden, som bl.a. også kan nydes til fulde på den vestvendte terrasse med udgang til fra stuen. Fra spisestuen er i øvrigt adgang til et pænt og funktionelt køkken samt værelsesafdeling med i alt 3 gode værelser, pænt lyst badeværelse med gulvvarme og brus samt baggang/bryggers med gulvvarme. Underetagen er indrettet med viktualie-/vinrum, 2 gode disponible-/hobby-/multirum samt en rummelig baggang/bryggers med direkte adgang til carporten, således, at man kan gå tørskoet indenfor. Villaen er beliggende på en højt beliggende grund på 1.356 m2. Der er flere skønne kroge/terrasser, hvor man kan sidde uforstyrret og nyde et glas rødvin, ude som inde, mens solnedgangen over fjorden kan nydes til fulde. Til villaen hører i øvrigt en carport med tilhørende udhus på i alt 28 m2.En top charmerende udsigtsvilla for dig der ønsker plads og drømmen om at sætte dit personlige præg. Det hele starter med en uforpligtende fremvisning – drømmen starter lige her…..

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Fjordvænget 19, 8832 Skals1.495.000 kr.6.808 kr/㎡Ejer Udgifter: 2.444 kr/mdrVillaEnergimærke: DStørrelse: 184 ㎡Grund: 1356 ㎡Antal værelser: 6Opført i: 1969