Beskrivelse
Velholdt og indflytningsklar familievilla i skønne Munkebo
Velkommen til Fjordvej 147 – en pæn og indflytningsklar bolig, der kombinerer rummelighed, lys og funktionalitet. Denne ejendom er perfekt til dig, det ønsker en indflytningsklar bolig med plads til hele familien og med kort afstand til både natur og byens faciliteter.
Ejendommen er løbende vedligeholdt og fremstår særdeles velholdt. Du vil straks bemærke pæne vinduer, den malet facade og det velholdte tag, som blevet etableret i 2014. Indkørslen blev anlagt i 2017 og fremstår i fin stand. Som en ekstra fordel er ejendommen tilmeldt fjernvarme, som forventes at blive indført i starten af 2025.
Køkkenet er praktisk indrettet med en dejlig spiseplads og har åben forbindelse til den lyse stue. Her sørger et stort sydvendt glasparti for et fantastisk lysindfald. Stuen er indrettet med lyse gulve, en hyggelig brændeovn og god plads til både spisebord og sofagruppe. Fra stuen er der direkte adgang til en skøn terrasse, hvor du kan nyde de solrige dage og lune aftener med udsigt over haven.
Boligen rummer fire rummelige værelser, som nemt kan tilpasses dine behov – uanset om det er til soveværelse, børneværelser eller hjemmekontor. Desuden byder boligen på et gæstetoilet samt et stort badeværelse med loft til kip, ovenlysvinduer og behagelig gulvvarme, der sikrer maksimal komfort. Det praktiske bryggers er yderst funktionelt med gulvvarme, vaskefaciliteter og masser af opbevaringsplads.
Alt, hvad I har brug for i hverdagen, er lige i nærheden – Børnene skal blot krydse vejen for at komme i skole, og både børnehave og vuggestue ligger i nærheden. Nærområdet byder på smukke naturoplevelser, hvor I kan nyde Kertinge Nor og Odense Fjord.
Fjordvej 147 er en ideel bolig for dig, der ønsker et pænt og indflytningsklart hjem. Her får du en bolig, der både er funktionel og hyggelig, med en god beliggenhed i Munkebo, tæt på, natur, indkøb og alle byens faciliteter. Vi glæder os til at byde dig velkommen – Book en fremvisning allerede i dag!…