Beskrivelse
Her har du en mulighed for at udfolde dine egne drømme. Boligen strækker sig over 150 kvm og blev opført i 1985 i ét plan, med tilhørende hal på 155 kvm samt en carport på 30 kvm. Hallen har før været anvendt til tømrer og snedkeri, men har så mange andre anvendelsesmuligheder. På denne adresse oplever man ro og natur lige uden for døren, og fra ejendommen kan man nyde den maleriske udsigt ned mod fjorden. For familier med børn er der kort afstand til den populære Thise Friskole, der tilbyder vuggestue, børnehave og op til 9. klassetrin. Åbne marker strækker sig bag ejendommen, og med en grund på 2.025 kvm er der rigeligt med plads til udendørs aktiviteter. I gåafstand fra ejendommen er stranden, som kan tilbyde en dukkert på de varme sommerdage eller en mulighed for vinterbaderen.Villaen er ideel for dem, der ønsker at bo tæt på naturen og fjorden. Det store værksted åbner op for utallige muligheder, især for håndværkererhvervet eller hobbyentusiasten, da der er rigeligt med plads til at udfolde sig. En ekstra fordel er, at køber her har mulighed for at sætte sit eget præg på ejendommen og nyde godt af den fantastiske udsigt.Boligen er i dag indrettet med en rummelig entré, en stor baggang/bryggers med plads til vaskemaskine og et bordarrangement med vask og skabe. Derudover byder den på et stort køkken-alrum, en opholdsstue med adgang til en dejlig udestue med den fineste udsigt mod fjorden. Yderligere findes der tre store værelser samt et badeværelse med bruser, toilet og håndvask.Du vil på fremvisning opdage at der faktisk er gode muligheder for at skabe sig et godt hjem med den, af mange eftertragtede, store hal. Ønsker du at bruge ejendommen som fritidsbolig undersøger vi gerne mulighederne for det. Vi ser frem til at fremvise mulighederne for dig….