Beskrivelse
Velholdt sommerhus på en naturgrund
På en fantastisk kuperet naturgrund er dette hyggelige og velholdte sommerhus beliggende, hvor sommerhuset emmer af den helt rette sommerhusstemning. Sommerhuset fremstår indflytningsklar med lyse og venlige rum, så familien med det samme kan tage ud og koble fra hverdagens stress og jag. Når du sætter dig på et af husets terrasse, vil du med det samme mærke den helt specielle atmosfære som vestkysten og marehalmen giver dig.
Sommerhusets 78 kvadratmeter er gennemtænkte og fuld udnyttet, således der ingen spildplads er.
Velkommen indenfor: Entre/fordelingsgang med plads til både sko og overtøj. Køjeværelse med skabsplads. Soveværelse med dobbeltseng og skabsplads samt et værelse med 2x enkeltmandsseng. Regulært badeværelse med bruseniche og vaskemaskine. Stue som ligger i åben forbindelse med det funktionelle køkken, således du samtidig med madlavning f.eks. kan følge med i gæsternes samtale ved spisebordet og børnenes spil i stuen. Stuen er udstyret med både varmepumpe og brændeovn, så du kan lune dig på de lidt køligere dage. Stuen er tilbygget i 2021 med 12 m2 mod vest, således solen strømmer ind fra 3 verdenshjørner. Det er oplagt at sidde ude i husets karnap med en god bog og nyde vinden i marehalmen.
Der er udgang både fra køkken og stue til terrasserne.
På den lukkede sydvendte terrasse er der mulighed for at hele familien kan samles helt uforstyrret til afslapning og leg.
På klittoppen mod syd er der placeret en lille udsigtsbænk, hvor området kan nydes og med kig til Ringkøbing Fjord.
Til sommerhuset er der et fint udhus med plads til både cykler, grill og værktøj.
Sommerhuset er tilmeldt udlejning 2 måneder om sommeren.
Fladsbjergvej er beliggende i et skønt og roligt sommerhusområde, hvor det smukke klitlandskab indbyder til gode spadsereture samt naturstien giver mulighed for raske cykelture mens naturens og atmosfæres kan nydes. Der er blot 900 m. til den brede, hvide sandstrand og det brusende Vesterhav, som altid er et besøg værd. Der er ca. 4,3 km. ind til Søndervig, som byder på både butikker, spisesteder, indkøbsmuligheder og aktiviteter for alle aldre….