Beskrivelse
Stråtækt landidyl og let adgang til byens tilbud
Det er en dejlig ramme om det gode liv på landet, der venter jer, hvis Flemmingvej 22 bliver jeres nye adresse.Ejendommen ligger nemlig i skønne landsbyomgivelser, og I får masser af plads i såvel det flotte, stråtækte bindingsværksstuehus som i de gode udhuslænger og på grunden i det hele taget, hvilket blandt meget andet giver jer mulighed for dyrehold.Stuehuset blev oprindeligt opført i 1780, og det fik udskiftet bindingsværket i 2004, mens stråtaget er fra 2005. Inden døre er boligen også i rigtig fin, velholdt stand, og her venter hele 223 kvadratmeter.I stueplan finder I husets to soveværelser, hvoraf det største har adgang til eget badeværelse og et walk-in-closet. Derudover får I endnu et badeværelse ved entréen, et bryggers med viktualierum og dejlige rammer om de fælles hyggestunder i form af et stort spisekøkken, et alrum samt en opholdsstue med brændeovn. På førstesalen venter endnu en stue samt en repos, og der er mulighed for at etablere flere værelser ved at inddrage en del af opholdsarealerne.Ejendommens jord ligger samlet omkring gården, og foruden en charmerende gårdsplads venter her blandt andet en stor landhave, som ligger velafskærmet bag stuehuset og er omgivet af flot opvokset beplantning.Nærmiljøet kendetegnes ved landlig fred og ro samt en flot udsigt over åbne marker, og der venter jer således ganske idylliske rammer om landsbylivet på hjemmeadressen i Flemming. Samtidig får I let adgang til såvel motorvejen som områdets øvrige vejnet, så der er let adgang til områdets større byer. Aarhus og Billund kan I eksempelvis køre til på blot halv time, og centrum af Horsens når I på kun den halve tid.De nærmeste indkøbsmuligheder, gode fritids- og pasningstilbud samt den lokale skole venter i Rask Mølle, der ligger fire kilometer væk, og skolebørnene kan hoppe på bussen lige for enden af den lille vej, der fører til gårdspladsen.Kunne I tænke jer at opleve det hele på nærmeste hold? Så tøv ikke med at bestille en fremvisning….