Beskrivelse
Ejendom på stor grund ved Store Fuglede
Landlige rammer og masser af plads er blot noget af det, der venter jer her på Flinterupvej 62E ved Store Fuglede. Hovedhuset fordeler sig over halvandet plan, hvor I får et køkken-alrum, en stue, en udestue, to værelser, et badeværelse og et bryggers. Hertil kommer en gildestue, et fyrrum og to depotrum foruden gode udbygninger. Udenfor venter en nem have med terrasse.Masser af mulighederEjendommen fra år 1900 præsenterer sig med hvid facade, murede gesimser og hvide vinduer. I får også gavn af en stor maskinhal med værksted, hvor der blev lavet el i 2022, en gammel maskinhal og en stald, så I har mange muligheder for udnyttelse. Ejendommen har også et pillefyr fra 2022. Hele herligheden ligger på en stor grund med mulighed for tilkøb af jord. I hovedhuset starter rundturen i køkken-alrummet, hvor køkkenet er klassisk med lyse fronter, og for enden kan et spisebord arrangeres til hverdagens måltider. Tilstødende ligger vinkelstuen til sofakrogen og et middagsbord til sociale sammenkomster med venner og familie.Videre har I en hyggelig udestue med kig til haven, et badeværelse med bruseafsnit og gulvvarme samt et bryggers med rum til vaskefaciliteter. I bliver også glade for gildestuen med gulvvarme og gode rammer til festligheder, og afslutningsvis går turen til førstesalen med to regulære værelser, der begge har indbyggede skabe.Fredelige rammerForan udestuen er terrassen etableret fornuftigt mod vest, så I kan arrangere havesættet og grillen og nyde de varme dage i solen. Haven er nem og består primært af græsplæne, så børnenes leg og boldspil har fine betingelser. Fra matriklen kan I køre i bil til skole og pasningstilbud på under ti minutter, mens I har adgang til bussen få hundrede meter væk. Indkøbsmuligheder findes i Ubby, og endelig kan I køre til Bjerge Strand på ti minutter….