Beskrivelse
VELDISPONERET LEJLIGHED I ROLIGE OMGIVELSER TÆT PÅ CENTRUM AF ODENSE
På Floravænget 5 præsenterer sig en yderst lys og veldisponeret lejlighed, hvor hver og én kvadratmeter er udnyttet til sit fuldeste, samtidig med at den glasafskærmede altan med udsigt til de grønne ydre arealer på fin vis lukker de ydre omgivelser inden for. Fra hoveddøren bydes du velkommen af en intim fordelingsentré, hvor det rummelige, indbyggede skab kan gemme både sko og jakker af vejen, før du træder videre ind i boligen. Fra entréens venstre side kan du bevæge dig ind på både badeværelset og køkkenet, hvor førstnævnte vådrum fremstår i velholdt stand, samtidig med at det inviterer til, at du indretter rummet efter egen stil, ønsker og behov. Værelset er kommet til senere og er blevet etableret ved at inddrage et stykke af stuen og opdele rummet ved hjælp af en væg, som stopper et lille stykke før loftet, således værelset også får glæden af det naturlige lys fra de brede vinduer i stuen; og det er særligt dette veltænkte greb, der giver en følelse af, at alle kvadratmeter er både vel- og fuldtudnyttede. Træder du tilbage til entréen vil du gennem den sidste dør stifte bekendtskab med et velassorteret køkken, hvor der er sørget for godt med opbevaringsplads i form af under- og overskabe. Køkkenet ligger ligeledes i forbindelse med lejlighedens sidste rum, nemlig stuen, som også må siges at være hjemmets hjerterum. Her får du foruden plads til både spise- og sofaområde et yderst skønt rum med et fantastisk lysindfald fra vindues- og indgangspartier ud til den skønne altan, der ligeledes agerer som prikken over iet i denne helstøbte bolig. Dit kommende hjem er beliggende i en modernistisk ejendom med en karakteristisk, lys facade, som prydes af kvadratiske vinduer. Som beboer får du her glæden af et hyggeligt udeområde, der deles med de omkringliggende bygninger, og som består af både grønne og rekreative græsarealer samt både bil- og cykelparkering. Du kommer til at bosætte dig trygt og roligt i den sydlige del af Odense, hvor alle fornødenheder i form af både indkøb, restauranter og små specialbutikker ligger blot få minutters gang fra hoveddøren. Området rummer ligeledes mange gode muligheder, når det kommer til både natur og kultur, da den rekreative Fruens Bøge ligger blot 2,5 kilometer herfra, hvor du foruden et hyggeligt skovdække også finder et stykke historie i form af Den fynske landsby….