Beskrivelse
160 m² velindrettet familiebolig m/ nem have
Skøn fredfyldt og lukket børnevenlig villavej, – som alle drømmer om. Gåafstand til skolen og kort afstand til lille torv med 2 supermarkeder, bager, mv. Midt imellem store kuperede skove og kun ca. 2,5 km. til Vedbæk Havn med badestrand, cafeer, butiksmiljø samt Vedbæk Station.
Villaen er ideelt placeret på grunden med præsentabel forhave, carport og ankomstparti mod vejen. Her er desuden god plads til familiens cykler.
Stor ugeneret sydvendt baghave hvor solen kan nydes hele dagen. Fin gammel randbeplantning bl.a. med bøgehæk. Dejlig stor græsplæne der indbyder til boldspil og leg samt en god stor fliseterrasse til solbadning og hyggelige grillaftener. Når solen brænder, duggen falder eller vinden puster er der rig mulighed for at trække i læ under den overdækkede terrasse. Mod terrassen er der desuden monteret en bred markise.
Fra det overdækkede indgangsparti træder du ind i et lille vindfang og videre til entréen med fordelingsgang. Herfra er der adgang til gæstetoilet, tre store soveværelser med skabe, stort badeværelse, rummeligt køkken med spiseplads samt en særdeles stor vinkelstue med panoramavinduer mod haven. Køkkenet og stuen er adskilt af en glasvæg så der er lysgennemfald i huset. Fra stuen er der nem adgang til terrassen når maden skal serveres ude. I forbindelse med køkkenet findes et stort fyrrum/hobbyrum hvorfra der er udgang til det fri.
Alt i alt 160 m² velindrettet familiebolig med nem velanlagt have og rolig beliggenhed.
Vil du vider mere om boligen eller booke en fremvisning, kontakt os på 45 80 50 43….