Følvigvej 26, 7870 Roslev

 

Beskrivelse

Nyopført sommerhus i særklasse – skøn natur og rum til kvalitetstid

Frisk, dansk natur og havneidyl. En stor plæne til leg og sjov. Indretning, der indbyder til sommervelvære og vigtig kvalitetstid med hinanden.

Sommerhuset på Følvigvej 26 er fra 2020, og står nyt og indflytningsklart til jer, som ønsker udsøgte rammer at tilbringe sommerferien og fridagene i.

Beliggende i fredelige omgivelser, ligger herligheden ned ad en skråning – her kan man uspoleret nyde et glas iskold hvidvin på en af de elegante terrasser, som omkranser huset. Der er også gode skygge- og lækroge at finde, både på terrassen som i haven, til de hede sommerdage. Skulle man få lyst til at udforske naturen omkring, er der afmærkede stier og markveje til lange gåture med gode samtaler, under en klar og smuk sommerhimmel.

Bevæger man sig indenfor, bliver man mødt af opholdsstuens dejlige lysindfald, hvor vinduerne trækker naturen med ind – loft til kip, gode hyggekroge og en udsigt man kan fordybe sig i eller falde helt i staver over. Skønt og åbent køkken, så kokken ej glemmes, hvis man får gæster på besøg. To dejlige værelser, et lækkert badeværelse, samt et toilet tilhørende det ene værelse.

Skur til opmagasinering af havemøbler og grill.

Huset er velisoleret og med luft til vand varmepumpe, hvilket gør, at det er anvendeligt med god komfort året rundt.

Kun 5 km til Glyngøre med lystbådehavn, restaurant og gode indkøbsmuligheder. 9 km til Nykøbing Mors. Stilfuld indkørsel. Kort til hovedvej A26.

En sand perle ved Limfjorden til parret eller børnefamilien….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Følvigvej 26, 7870 Roslev995.000 kr.14.632 kr/㎡Ejer Udgifter: 878 kr/mdrFritidsboligEnergimærke: ukendtStørrelse: 65 ㎡Grund: 2993 ㎡Antal værelser: 3Opført i: 2020