Beskrivelse
Fritidshus med unik beliggenhed og vidunderlig udsigt over Roskilde Fjord
Det er de færreste som får mulighed for at opleve en udsigt så suveræn, som den I får over Roskilde Fjord fra dette fritidshus i området ved Kulhuse. Det sunde hus trænger til en kærlig hånd, men til gengæld får I en beliggenhed ud over det sædvanlige. Omgivelserne lokker med smukke, gamle skove og børnevenlige strande, som er perfekt til sommerdagene. Der er omkring halvanden kilometer til indkøb, og heller ikke langt til Hundested via færgen, hvor I finder lystbådehavn, togstation og hyggelige restauranter. Samtidig befinder I jer blot et kvarter fra Jægerspris med flere seværdigheder såsom en flot slotshave. Sommerhuset ligger højt på en skrånende grund, der er nem at holde. Får I flere gæster, kan de benytte det isolerede anneks, som tilstøder et rummeligt skur med plads til haveredskaber og værksted med mere. Det bedste udenfor er dog den skønne, højtliggende terrasse, hvor I virkelig kan beundre det imponerende vue over fjorden. Sommerhuset er i gasbeton og har i 2022 fået malet facader og vinduer udvendigt, mens der er i 2020 er installeret en varmtvandsbeholder og en luft-til-luft-varmepumpe, der er et alternativ til stuens Morsø-brændeovn, som uden problemer kan opvarme huset – også om vinteren. Indenfor venter et samlet opholdsmiljø med dagligstue, spisestue og køkken i åben forbindelse. Dagslyset strømmer ind fra tre verdenshjørner, og herfra kan I også nyde udsynet til fjorden i det fjerne. Fra dagligstuen har I desuden direkte udgang til terrassen. Herudover får I et værelse, et praktisk bryggers og et badeværelse. Ønsker I flere informationer? Ring allerede i dag for at få en fremvisning….