Beskrivelse
Meget velholdt andelsbolig i Vilslev
Velholdt andelsbolig i meget velfungerende andelsboligforening.
Fritliggende andelsbolig med egen have. Boligen er opført i røde mursten i 1988 og har et boligareal på 91 m² hertil kommer udestue på 16 m².
Indretningen byder på: Entré / fordelingsgang. Soveværelse med fast skab. Værelse med skab. Flisebadeværelse med bruseniche. Godt bryggers med installationer til vaskemaskine og tørretumbler. Køkken med lyse skabselementer. Stor og rummelig stue med udgang til udestuen. Fra stuen er der adgang til yderligere et rummeligt værelse.
Til boligen hører endvidere stor carport og et godt redskabsrum.
Boligen er en del af en god andelsboligforening med i alt 8 boliger i fredelige og rolige omgivelser i Vilslev. Andelsboligforeningen er yderst velfungerende og har ingen gæld, det kan fremhæves at vinduer og døre er udskiftet.
Ring og bestil en uforpligtende fremvisning allerede i dag….