Beskrivelse
Klassisk og meget charmerende murermestervilla med absolut top-beliggenhed nær Skolen ved Sundet.
Åbent hus med tilmeldingskrav 7/1 – klik på billede – Nu har vi den helt store fornøjelse af at kunne præsentere denne klassiske og indbydende murermestervilla på Formosavej. Med beliggenheden her får man muligheden for at bo i vel nok ét af Amagers absolut bedste villakvarterer nær Amager Strandpark og tæt på metrostation. Desuden hører området til den meget populære Skolen ved Sundet. Det tager ikke mange minutter at gå til skolen og i en radius på under én kilometer finder man både Metrostation, Amager Strandpark og Kastrup Fortet, hvor grønne omgivelser kan nydes. Derudover tæt på indkøb samt cykelafstand til Indre By, Christianshavn og lufthavnen.Kvalitet fornægter sig ikke og man ved som oftest hvad man får selvom man i dette tilfælde står med en ”dame” der snart fylder 100 år. Murermestervillaen er stadig anno 2023 den type af bolig der efterspørges af langt de fleste købere rundt omkring i Danmark og man forstår det så udmærket. Der er noget gedigent og trygt over de røde mursten og selvsamme røde tegl der udgør rammerne omkring familiens hjem. Og her i nr. 26 får man den samme følelse af at være hjemme når man træder ind på matriklen og vi kan jo starte udenfor. Bag huset åbner der sig nemlig et slaraffenland af en have med flere hyggelige kroge man kan ”gemme” sig i men vi er nødt til at fremhæve den skønne store træ-terrasse der ligger i niveau med husets stueplan men måske i endnu højere grad det charmerende sorte lysthus der i den grad kommer til sin ret en sen sommeraften hvor duggen er begyndt at falde. Det er dansk hygge når det bedst!Den ældre ”dame” er født i 1926 men hun holder sig godt primært takket være nuværende ejeres bestræbelser hvor de er kommet vidt omkring dog med respekt for fremtoningen af den klassiske murermestervilla. Blandt andet er der skiftet vinduer de fleste steder og det naturligvis til de sprossede af slagsen.Huset er i øvrigt tilbygget i 1967 og her er der tilført et stort vindfang til huset som er yderst praktisk i forhold til sko, overtøj og f.eks. skoletasken som husets yngste beboere nok gerne hurtigt vil af med. Herefter finder man husets egentlige entré med trappeløb til 1. salen samt nedgang til kælderen. Et stort toiletrum er der også plads til her i stueetagen og det er ikke altid, at man er så heldig at finde dette i denne type bolig. Herefter rammer man så det som det for alvor handler om; husets hjerterum! De skønneste stuer med lige dele lys, hygge og oplagt socialt samvær for familien. Der er hyggelig TV-krog, plads til spisebordet og gæsterne, den skønneste karnap med udsigt til haven samt det store åbne men samtidig ”private” køkken der leder jer videre til terrassen udenfor. Googlede man hjemlig hygge så burde der komme billeder frem af disse rum!På husets 1. sal finder man, som med toilettet nedenunder, igen noget der hører til sjældenhederne i denne type bolig nemlig hele tre gode værelser. Og det er vel at mærke tre værelser af en virkelig god størrelse og det ene af disse værelser har endda udgang til den store altan med en fantastisk udsigt over haven og kvarteret. Og på en god dag med østenvind så er det lige før man kan dufte Øresund.Sidst men ikke mindst skal vi også en tur igennem den fine og yderst anvendelige kælder hvor man udover en glimrende loftshøjde får et skønt stort badeværelse med brus, stort bryggers/vaskerum samt to gode disponible rum – ét stort og ét lidt mindre – der kan bruges til mange formål hvad enten man har store børn eller små.Vi er altid glade for at kunne præsentere et hus af denne kaliber og når det så samtidig er med denne fine beliggenhed, så kan vi næsten ikke vente!Vel mødt på Formosavej 26.Når du køber en bolig gennem EDC, har du mulighed for at få en gratis flytteforsikring. Ønsker du denne, skal du sende en mail med „Ja tak‟ til flytteforsikring@gjensidige.dk …