Beskrivelse
Moderne Eurodan villa uden kompromiser
Denne nyere opførte Eurodan villa fra 2017, er helt ideel til børnefamilien som ikke ønsker at gå på kompromis med kvalitet eller design. Her får I en moderne planløsning i ét plan med en velfungerende indretning, uden spildplads. Indretningen byder på et rummeligt og lyst køkken-alrum med plads til at samle hele familien. I forskydning heraf ligger dagligstuen som bl.a. byder på hyggelig hybridpejs, som skaber en god atmosfære i rummet. I forbindelse med stuen en forældreafdeling med eget badeværelse, foruden 3 gode værelser og endnu et badeværelse. I forbindelse med indgangen og entreen, som i øvrigt giver et flot view igennem hele boligen når man træder ind, ligger det praktiske bryggers. Her kan overtøj og gummistøvler pænt gemmes af vejen.Gennemgående for boligen er akustik- lofter og gulve som skaber en flot rød tråd igennem boligen og ikke mindst atmosfære i forhold til lyd- og støjniveau. Alt inventar er holdt i samme stil, ligeledes for at skabe en god sammenhæng i boligen. De store vinduesparter bidrager til et flot og naturligt lysindfald og samtidig er de med til at skabe en god forbindelse imellem inde og ude. Udenfor finder I en let anlagt have med rig mulighed for leg og boldspil. En delvist overdækket terrasse samt yderligere to terrasser som snor sig langs huset. Der er adgang til alle terrassemiljøer fra hhv. stue, alrum og køkken. Foran huset er der indkørsel til integreret carport, så man kan gå tørskoet ind i boligen. Huset har som en ekstra detalje muret ydervæg hele vejen rundt om redskabsrummet i forlængelse af carporten, som ikke kun giver huset et mere æstetisk udseende men også en bedre isolering og minimal vedligeholdelse. Beliggenheden byder på skøn natur omkring yderdammen og kun få km fra dyrehaven. Ligeledes har I indkøb, skole og daginstitutioner lige i nærheden. Denne bolig er ikke kun et hjem, men også en investering i moderne komfort og livskvalitet. Med sin praktiske indretning og moderne design er denne bolig det perfekte valg for jer, der ønsker det bedste af både funktionalitet og æstetik….