Fortevej 1, 8700 Horsens

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Indflytningsklar og hyggelig villa beliggende centralt i Stensballe!

Åbent hus med tilmeldingskrav 20/1 – klik på billede –

Beliggenheden er perfekt for dem, der ønsker at bosætte sig i trygge omgivelser centralt i Stensballe ved Stensballe skole, daginstitutioner, sportshal, flere dagligvareindkøb m.m. Fra villaen er der gåafstand til den smukke natur i Stensballe med Husodde strand, golfbane, Elbæk skoven og naturstien, der går langs nordsiden af Horsens fjord.

Boligen fremstår i god og indflytningsklar stand, og har af nuværende ejer været igennem en større modernisering. Her kan blandt andet nævnes nyt køkken i 2016 med lyse elementer fra Designa, nyt laminatgulv i køkken og spisestue/stue i 2016, hvor der i samme omgang er blevet efterisoleret i gulvet og etableret gulvvarme, nye indvendige døre og dørkarme i 2016 samt nyt indgangsparti i 2020. 1. salen er ligeledes blevet renoveret i 2016. Herudover er der udvendigt blevet etableret indkørsel med plads til to biler, en hyggelig fliseterrasse samt en træterrasse i 2017.

Boligen indeholder en pæn og rummelig entré, lyst badeværelse med gulvvarme, køkken med videre adgang ind til spisestuen i åben forbindelse til hyggelig tv-stue, hvor der overalt er en god loftshøjde og rummelighed. Her er desuden mulighed for at etablere et ekstra værelse i stuen, såfremt der er et behov for dette. 1. salen indeholder et soveværelse med et walk in closet, som let kan omdannes til et værelse, samt et stort værelse. Herudover er skunkene udnyttet som skabe med god opbevaringsplads.

Til boligen er en hyggelig have med gode terrasser, legehus, græsplæne og et godt udhus/værksted med mange anvendelsesmuligheder. Herudover to mindre udhuse med gode opbevaringsmuligheder samt et cykelskur.

Alt i alt en indflytningsklar bolig centralt i Stensballe, som skal opleves!…

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Fortevej 1 , 8700 Horsens2.095.000 kr.17.207 kr/㎡Ejer Udgifter: 2.099 kr/mdrVillaEnergimærke: CStørrelse: 120 ㎡Grund: 625 ㎡Antal værelser: 4Opført i: 1905