Beskrivelse
Velindrettet Lasse Larsen hus fra 2012 med varmepumpe og solceller!
Beliggenheden er attraktiv i det populære Stensballe, hvor I får et væld af muligheder for indkøb, børnepasning, skole, sportsfaciliteter, gode stisystemer og fantastisk natur ved Husoddestrand, Stensballe Skov, Nørrestrand mm. Til centrum af Horsens er der blot ca. 10 minutters kørsel samt ca. 15 minutter til motorvej E45 i syd- og nordgående retning.
Boligen er opført i 2012 med en moderne indretning som indeholder en separat voksen- og børneafdeling, og herudover opført i kvalitetsmaterialer såsom blandt andet IHC wireless, centralstøvsuger og genvex, som er med til at sikre et godt indeklima. Boligen opvarmes med varmepumpe, som med hjælp fra solcellerne giver nogle lave forbrugsudgifter. Der er desuden gulvvarme i hele huset.
Boligen indeholder en lys entré, bryggers med god skabsplads, stort Svane køkken med mørkebrune elementer i åben forbindelse til spisestue og stue med god loftshøjde. Voksenafdeling med en lang skabsvæg med gulv-loft skydeskabe, eget badeværelse samt et soveværelse. I boligens børneafdeling er fire gode værelser samt endnu et badeværelse. Til boligen er en dobbelt carport og forskellige terrasser, så du har mulighed for at tilpasse dig efter solen hele dagen.
Alt i alt en bolig som skal opleves!…